Findes der ægte wholefood- og rawfood kosttilskud?

Startingrediens vs slutingrediens

Alle kosttilskud, uanset om de er syntetisk isolerede eller whole food, indeholder en form for syntetisk isoleret vitamin eller mineral i fremstillingsprocessen. Der er dog stor forskel på, om det syntetiske vitamin eller mineral er en startingrediens, eller om det er en slutingrediens. En startingrediens er den eller de ingredienser, som fremstillingsprocessen starter med, og slutingrediensen er de endelige ingredienser, som personen indtager, når de tager kosttilskuddet. Når en plante optager for eksempel uorganisk jern (startingrediens) fra jorden via sit rodsystem, er det ikke den samme form for jern, som du putter i munden. Planten bruger chelatorer som organiske syrer, aminosyrer og kulhydrater for at få jernet til at passere cellemembranen i planten. Det jern, der nu findes i plantens cellemembran (slutingrediens), er bundet til kofaktorer. Den form, som jernet havde i jorden, dvs. startingrediensen, vil ikke spille nogen rolle for den form, som slutingrediensen har. På samme måde fungerer start- og slutingrediens i whole food-kosttilskud.

Er det ikke nok med superfoodpulver fra tørret mad (bær, urter m.m.)?

Kun tørret mad (i pulverform eller hel) kan ikke påstå at indeholde et bestemt antal milligram eller mikrogram af et mikronæringsstof. Hvis man for eksempel spiser 100 g skrællet appelsin, kan man håbe på, at den indeholder blandt andet 51 mg C-vitamin, 150 mg kalium, 13 mg magnesium, 54 mg calcium, 26 mcg folat, 7,4 mikrogram retinolekvivalenter og så videre. Man kan dog aldrig vide, om mængden af disse mikronæringsstoffer virkelig stemmer for den specifikke appelsin, man netop har puttet i munden. Det samme gælder alle tørrede superfoodpulver, uanset om det er blåbær, hyben eller acai. Indholdet af mikronæringsstoffer i den specifikke frugt, bær eller superfoodpulver, som du putter i munden, afhænger af jordens kvalitet, hvilken sort det er (forædling), hvordan og hvornår frugten høstes, eventuelle skader, der opstår under høsten, tørremetode (dette er sandsynligvis en af de mest afgørende faktorer for næringsstatus), opbevaringstid, opbevaringsmetode, transporttid, eventuelle transportskader m.m. Med andre ord kan man ikke med et tørret pulver af mad eller hel tørret mad sige, at man får et bestemt antal mg eller mcg af et specifikt næringsstof. Det ville kræve, at man lavede analyser som HPLC (High-performance liquid chromatography) for vitaminanalyse og ICP (Inductively coupled plasma) for mineralanalyse af hver enkelt batch, hvilket ikke sker. Tørret mad er ikke kosttilskud. Årsagen til, at man tager kosttilskud, er i stedet for, at man:

1. Vil sikre sig, at man får en vis mængde af et ønsket og specifikt mikronæringsstof i den anbefalede daglige dosis eller i terapeutisk dosis.
2. Kompenserer for den moderne livsstils større forbrug af mikronæringsstoffer sammenlignet med, hvad vores biokemi er tilpasset. Dette sker, fordi stofskiftet og de biokemiske processer med mikronæringsstoffer har udviklet sig over millioner af år uden hensyntagen til den moderne livsstils problemer: for eksempel vil pesticider, biludstødning, kunstigt lys, miljøforurening, tungmetaller, hormonforstyrrende plast, eksterne frie radikaler, nedsat optagelse på grund af fordøjelsesproblemer m.m. gøre, at der kan stilles højere krav til indtag af mikronæringsstoffer, end hvad man kan få gennem kun kost.

Forskellige typer af kosttilskud

Som vi skrev ovenfor, findes der forskellige typer af kosttilskud. Man kan simpelt opdele dem i syntetisk isolerede kosttilskud og kosttilskud af wholefood. Inden for de syntetisk isolerede kosttilskud findes der forskellige kvalitetsforskel, og det samme gælder for kosttilskud af wholefood. Lad os først kigge på, hvad forskellen mellem syntetiske isolerede kosttilskud og wholefood-kosttilskud er. Syntetiske isolerede kosttilskud indeholder et molekyle, for eksempel ascorbinsyre, som er et molekyle med den kemiske formel C6H806. En almindelig C-vitaminbrusetablet vil indeholde ascorbinsyre (C6H806) og lidt andet også: sødemidler (natriumcyklamat, sakkarinnatrium), farvestoffer (riboflavinnatriumfosfat E101, rødbetextrakt E162), maltodextrin, smagsstoffer (appelsinsmag indeholdende sorbitol, mannitol, appelsinolie, mandarinolie), natriumhydrogencarbonat, vandfrit natriumcarbonat, vandfri citronsyre, risstivelse, natriumcitrat. I et lidt bedre syntetisk isoleret C-vitamin kosttilskud har man måske tilføjet nogle bioflavonoider, normalt rutin, hesperidin og quercetin, til ascorbinsyren. Det er dog stadig et syntetisk isoleret kosttilskud, men selvfølgelig bedre end brusetabletten. Et kosttilskud af wholefood indeholder derimod altid en form for hel mad og/eller næringsgær (hvorfor næringsgær bruges til specifikke mikronæringsstoffer beskrives længere nede), og man vælger normalt mad, som i sin naturlige tilstand indeholder den vitamin og/eller mineral, som man ønsker at fremstille. Det vil sige, at hvis man for eksempel skal lave et A-vitamintilskud, bruger man gulerødder, da de naturligt indeholder betakaroten. Til gengæld bruger man appelsiner, blåbær eller andre frugter og bær, hvis man skal lave et C-vitamintilskud, da disse netop er rige på C-vitamin i deres naturlige tilstand og derfor indeholder alle de kofaktorer, der er knyttet til den naturligt forekommende ascorbinsyre. Man bruger Saccharomyces cerevisiae, som er en form for næringsgær, fordi den er rig på mineraler og B-vitaminer, når man skal lave disse mikronæringsstoffer. Som startingrediens bruger man et syntetisk isoleret vitamin eller mineral, hvilket altså vil garantere, at slutproduktet har den mængde af næringsstoffet, som faktisk står på dåsen. Derefter tilsætter man selve maden og enzymer, så det syntetisk isolerede vitamin eller mineral binder sig til alle de kofaktorer, der naturligt findes i maden. Man får så en slutingrediens, som både har en garanteret mængde af et specifikt mikronæringsstof, plus at man har alle de synergistiske stoffer: peptider, proteiner, lipider, kulhydrater, fytokemikalier, aminer, terpener, carotenoider, organiske syrer, flavonoider, svovlforbindelser, isoflavonoider, anthocyanider, phenoler, enzymer, coenzymer m.m., som altså kaldes kofaktorer. De virker i et meget komplekst samspil med mikronæringsstoffet, og det er alle stofferne sammen, der bidrager til den maksimale optagelse i cellen (ikke kun i blodet). Dette er den store forskel mellem syntetisk isolerede vitaminer og mineraler og vitaminer og mineraler fra whole food. Begge har brugt et syntetisk isoleret vitamin eller mineral, men den ene har det tilbage som slutingrediens, mens den anden har bundet det til naturlige kofaktorer.

Næringsstoffer i mad binder sig derfor til mange forskellige signalmolekyler, kofaktorer, nogle gange kaldet carrier co-factors. Kun et enkelt isoleret stof er ikke nok til, at cellen på en optimal måde kan optage næringsstoffet. Whole food prøver i størst muligt omfang at tage hensyn til og inkludere alle disse stoffer og samtidig indeholde en garanteret, nogle gange terapeutisk, dosis af et enkelt mikronæringsstof. Mad vil selvfølgelig altid være og bør altid være den primære kilde til næring, og derefter kommer kosttilskud. Hvis man dog skal tage kosttilskud, mener vi, at de bør være så tæt på mad som muligt.

Lad os tage eksemplet med magnesium, et meget vigtigt mineral, hvor mangler findes i samfundet. En undersøgelse offentliggjort i Journal of the American College of Nutrition viste, at cirka 68 procent af den amerikanske befolkning får mindre end den anbefalede daglige dosis af magnesium.

Forskeren Russel Jaffe, der har specialiseret sig i molekylærbiologi, klinisk patologi og kemisk patologi, mener, at op mod 75 procent af befolkningen har magnesium-mangel, og at dette skyldes:

• magnesiummangel i den jord, som vores afgrøder dyrkes i.
• At halvdelen af befolkningen og majoriteten af de kronisk syge har problemer med deres calcium-magnesium ATPase enzym, som transporterer calcium og magnesium ind i cellerne.

Magnesium er ekstremt vigtigt, og det er et af de vigtigste buffermineraler, som regulerer pH-værdien i cellerne. Magnesium-mangel forstærkes derfor hos personer, der har et lidt lavt pH-niveau. Magnesium er efter kalium det mest forekommende mineral i cellen og det fjerde mest forekommende mineral i kroppen efter natrium, kalium og calcium. En muskelcelle, der mangler magnesium, vil opbygge for meget mælkesyre og blive sur, hvilket øger risikoen for muskelkramper og skader. Magnesium indgår også som kofaktorer i mange forskellige enzymreaktioner i kroppen.

Der findes et antal isolerede syntetiske varianter af magnesium: magnesiumsulfat, magnesiumchlorid, magnesiumoxid, magnesiumglycinat, magnesiumcitrat, magnesiummalat, magnesiumfumarat, magnesiumsuccinat, magnesiumalfa-ketoglutarat for at nævne nogle få. Hvis man vælger at tage et syntetisk isoleret magnesiumtilskud, er det meget vigtigt at vide, hvilken form for magnesium man indtager. De billigere former (magnesiumsulfat, magnesiumchlorid, magnesiumoxid) bør man simpelthen undgå, hvis man tager et syntetisk isoleret magnesiumtilskud, da ulemperne risikerer at opveje fordelene ved denne type tilskud. De øvrige syntetiske isolerede former er acceptable som tilskud, men de vil ikke indeholde alle de kendte og ukendte kofaktorer, der naturligt findes i magnesium i fødevarer.

For et wholefood-tilskud spiller det derimod ingen rolle, hvilken form for magnesium der bruges som startingrediens, da slutingrediensen ikke vil indeholde et isoleret magnesiummolekyle/ion alligevel. Innate Response bruger magnesiumchlorid som startingrediens, hvilket i et syntetisk isoleret kosttilskud ikke er en form af magnesium, der anbefales. Magnesiumchloriden vil langsomt blive tilsat en form for næringsgær kaldet Saccharomyces cerevisiae. Man tilsætter specifikke peptider til næringsstoffet, som har ét eneste formål: at mikronæringsstoffet skal trænge ind i cellemembranen, og at fødevaren (i dette tilfælde Saccharomyces cerevisiae) skal metabolisere mikronæringsstoffet.

Præcis som når en plante optager et uorganisk magnesiumsalt eller et andet mikronæringsstof fra jorden og gør det biotilgængeligt ved at det trænger ind i plantens cellevægge og dermed bliver organisk og biotilgængeligt magnesium, som er bundet til alle de kofaktorer, der naturligt findes i planten, vil magnesiumchloriden trænge ind i celler i Saccharomyces cerevisiae og binde sig til alle de kofaktorer, der normalt findes i magnesiumrige fødevarer (bemærk, at magnesium findes naturligt i Saccharomyces cerevisiae). Mikronæringsstoffet vokser således sammen med Saccharomyces cerevisiae, præcis som når en plante optager et mineral fra jorden. Den generation, der knopper af i næste trin fra blandingen, har nu magnesium inkorporeret i Saccharomyces cerevisiae-cellerne med alle naturligt forekommende kofaktorer til stede. Nogle af disse kofaktorer er glykoproteiner, lipoproteiner, antioxidanter, glutation, CoQ10 og SOD (Superoxiddismutas). Disse kofaktorer findes naturligt i Saccharomyces cerevisiae, som er en meget næringsrig gær, og de tilsættes derfor ikke eksternt.

Med andre ord er et kosttilskud, der er 100 % wholefood, et, hvor et mikronæringsstof er fuldstændig inkorporeret i fødevarens celler, bundet til alle de kofaktorer, der findes naturligt i mad. Det er altså ikke muligt blot at blande et syntetisk isoleret vitamin eller mineral med tørret mad og ryste det sammen, da det ikke binder sig til eller får mikronæringsstoffet til at vokse sammen med de kofaktorer, der er så vigtige for biotilgængeligheden.

Saccharomyces cerevisiae bruges til nogle mikronæringsstoffer, men ikke til alle

Man bruger Saccharomyces cerevisiae til alle mineraler og B-vitaminerne, bortset fra folat, som laves med økologisk broccoli, og biotin, som laves med økologisk råris. C-vitamin laves med økologiske appelsiner, blåbær og tranebær. Betakaroten med økologiske gulerødder, alle otte E-vitaminer med økologisk råris, K-vitamin med kål. Desuden tilsættes der til wholefood-tilskud store mængder af forskellige grøntsags-, frugt-, bær- og urtemix, eksempelvis: hindbærblad, ingefær, kamille, spinat, mælkebøtteblad, mælkebøtterod, brændenælde, åkerkål, persille, gulerod, rødbede, gurkemeje, rosmarin, oregano for at nævne nogle få.

A-vitamin, betakaroten, C-vitamin, E-vitaminerne og K-vitamin findes ikke naturligt i Saccharomyces cerevisiae, og hvis de tilsættes, vil de straks inaktivere Saccharomyces cerevisiae. Da der ikke er nogen naturlige receptorer for disse næringsstoffer, vil Saccharomyces cerevisiae ikke metabolisere og optage disse næringsstoffer. Man kan altså ikke bruge Saccharomyces cerevisiae til disse typer vitaminer. Da ilt er til stede under fermenteringsprocessen, ville man udover at få inaktiv gær også få oxiderede former af betakaroten, C-vitamin og E-vitamin. Desuden vokser Saccharomyces cerevisiae ikke ved for lav pH, så tilsætning af for eksempel ascorbinsyre afbryder væksten. Der er dog to undtagelser, hvor man i de senere år har opdaget, hvordan man kan få vitaminerne D3 og B12 til at blive metaboliseret af Saccharomyces cerevisiae. (Saccharomyces cerevisiae producerer naturligt D2-vitamin, så der er receptorer i Saccharomyces cerevisiae-cellerne, som let også binder til D3-vitamin.)

Hvorfor bruges Saccharomyces cerevisiae, næringsgær?

Saccharomyces cerevisiae bruges, fordi den udviser den komplekse cellestruktur, som planter har, samtidig med at Saccharomyces cerevisiae vokser lettere end planter og nemt optager mikronæringsstoffer i sine celler og binder mikronæringsstoffer til kofaktorer. Derudover er Saccharomyces cerevisiae meget næringsrig og har spillet en vigtig rolle for mennesket. In vitro har Saccharomyces cerevisiae vist sig at forhindre vækst af Candida Albicans, Saffylockoker og E-Coli. Saccharomyces cerevisiae er også blevet brugt i mange studier uden at skabe problemer eller sygdom, og den fungerer også som et probiotikum og binder sig til bakterier og stimulerer fagocytose. Saccharomyces cerevisiae indeholder mest Glucose Tolerance Factor (GTF) af alle stoffer, man indtil videre har studeret, og den vigtige antioxidant Super Oxide Dismutase (SOD) blev først opdaget i Saccharomyces cerevisiae. Det er et uovertruffent fødevareprodukt til de fleste B-vitaminer, D-vitamin og alle mineraler, når det gælder wholefood-tilskud.

Hvad indeholder Saccharomyces cerevisiae, næringsgær?

Saccharomyces cerevisiae er utrolig næringsrig. Den indeholder:

• Polysakkarider: lange kulhydratkæder af primært glukan og mannan
• Mindst 40 % protein
• SOD
• Glutation
• Sporelementer
• Betaglukaner
• GABA
• Liponsyre
• Mikronæringsstoffer: mineraler og B-vitaminer med tilhørende kofaktorer.

Saccharomyces cerevisiae er en gær, hvordan er det for en person med gærallergi?

Det er ofte de ydre cellevægge i gæren, som de fleste reagerer på. I Innate Response Saccharomyces cerevisiae er de ydre cellevægge allerede bearbejdet med proteolytiske enzymer for at reducere risikoen for gærallergi. Personer reagerer normalt på soja, gluten og rester af mejeriprodukter, som ofte findes i kosttilskud. Innate Response er helt fri for dette.

Saccharomyces cerevisiae er en gær, hvordan er det for en person med candida?

I artiklen “Nutritional Yeasts and Yeastophobia” i juniudgaven af 1999 i Whole Foods Magazine interviewer forskeren Richard A. Passwater, Ph.D., en af verdensautoriterne på Saccharomyces cerevisiae, Dr. Seymour Pomper (B.S. i bakteriologi ved Cornell University og M.S. og Ph.D. i mikrobiologi og genetik fra Yale University), som siger: “Jeg er ikke bekendt med et eneste tilfælde, hvor Saccharomyces cerevisiae har vist nogen form for patogen effekt hos mennesker, hvilket nogle stammer af Candida har. Det er derfor, man ikke skal bruge ordet ‘gær’ for bredt, da en gærform, Saccharomyces cerevisiae, har tjent menneskeheden, mens en anden gærform, Candida utilis, kan skabe sygdom.”

Innate Response tester hver batch hos et tredjepartslaboratorium for aktiv gær/svamp samt skimmel for at garantere, at det ikke forekommer i produktet.

Hvilke startmaterialer bruges til Innate Response?

De startingredienser, som Innate Response bruger (vitaminer og mineraler), er USP (United States Pharmacopeial Convention). USP er en ikke-vindstrivende forskningsbaseret institution, der sætter standarder for styrke, kvalitet og renhed af medicin, fødevareingredienser, vitaminer, mineraler over hele verden. USPs standarder er udviklet og kontrolleret af mere end 850 eksperter på området. USP-National Formulary indeholder mere end 4500 monografier om kosttilskud, medicin m.m., og i 2006 blev også Food Chemicals Codex (FCC) overtaget, hvilket er en tilsvarende samling af kvalitetsstandarder for fødevareingredienser. USP begyndte i 1820 med at standardisere urter og mineraler og begyndte i 1930 med vitaminer, og i dag har de etablerede monografier for alle vitaminer og mineraler, der findes. Det er altså den højeste kvalitet af vitaminer og mineraler, som Innate Response bruger som startingrediens (bemærk, at det er startingrediens og ikke slutingrediens).

Hvordan kan et kosttilskud være rawfood?

Antag, at du lige har købt et 100 % økologisk superfood-pulver eller et kosttilskud, der påstår at være wholefood. Selvom råvaren er 100 % økologisk, forsigtigt plukket og opbevaret skånsomt, vil næste trin i processen være: tørring og maling. Tørringsmetoden vil sandsynligvis være alt andet end skånsom. De fleste kosttilskudsvirksomheder bruger en af følgende to tørringsmetoder:

Drum drying & spray drying

• Trumma forbundet til en varmpistol, der "sprayer" varme over den juicede fødevare
• Temp: ca. +350 grader C.
• Meget hurtig metode, der kan håndtere enorme mængder ad gangen
• Kan stadig kaldes whole food, men ikke RAW-food

Kommentar: Ikke meget af vitaminer og antioxidanter er tilbage i en fødevare, efter at den er behandlet ved +350 grader Celsius.

Freeze drying

• Bælte forbundet med køleelementer, der fryser den juicede fødevare
• Temp: ca. -150 grader C.
• Bevarer farven
• Kan stadig kaldes whole food og også RAW-food

Kommentar: Cellevæggene udvides og brister, og vigtige næringsstoffer kan risikere at blive beskadiget, men det kan stadig stå RAW på pakken, da fødevaren ikke er opvarmet. De fleste har spist frysetørret mad, som har været opbevaret i en almindelig fryser, der holder ca. -20 grader Celsius, og det er selvfølgelig ikke godt. Freeze drying bruger langt lavere temperaturer end en fryser, og der er risiko for, at fødevaren bliver beskadiget. Dog er freeze drying langt bedre end drym & spray drying.

Refractance Window Drying

Innate Response og MegaFood bruger en anden tørringsmetode, Refractance Window Drying, for langt størstedelen af deres råvarer. Den er dyrere og langsommere, men betydeligt mere skånsom for råvaren, som aldrig bliver opvarmet over 42 grader. Faktisk er der ikke noget trin i fremstillingsprocessen, der nogensinde overstiger 42 grader, hverken juicning, maling, bioreaktor, tørring, roller compaction eller tablettering. Vi kender ikke noget andet firma, der har valgt at investere i denne metode. En grund er, at hver Refractance Window drying-maskine koster omkring 1 million USD (ca. 25 gange så meget som en drym & spray drying og fire gange så meget som freeze drying). En anden grund er, at metoden er langsom, men slutproduktet holder længere, modstår oxidation og nedbrydning bedre og bevarer farve, fytonæringsstoffer og mikronæringsstoffer.

Slutord

Som vi skriver i vores filosofierklæring nummer #3: "Vi mener, at kosttilskud er vigtige, men vi mener, at gode kostvaner er vigtigere. Ingen tilskud i verden kan erstatte gode kostvaner. Vi tror, at det absolut vigtigste for sundheden er at spise rigtigt og at bevæge sig, og derfor mener vi, at man bør starte sit sunde liv med disse faktorer i tankerne og derefter supplere med kosttilskud...".

Hvis man skal tage kosttilskud, hvilket vi mener forbedrer de fleste menneskers næringsstatus, og gøre det regelmæssigt, er vi dog overbeviste om, at disse bør være så tæt på mad som muligt, og at et godt wholefood-kosttilskud er det, der vil være bedst på lang sigt.

Forfatter