B-vitaminerne – en oversigt

Vitamin B1 (Tiamin)

Ifølge Lonsdale, D. (2006) er tiamin (Vitamin B1) en vigtig faktor i metabolismen af glucose, aminosyrer og fedt, og det fungerer som en kofaktor for flere enzymer (Lonsdale, 2006). Yderligere understreges det i en anden undersøgelse af Zastre, J. A., Hanberry, B. S., & Sweet, R. L. (2014), at enzymer, herunder de som er afhængige af tiamindifosfat, er grundlæggende for cellulær funktion og vækst (Zastre et al., 2014). En oversigt over intestinal absorption af vandopløselige vitaminer, herunder tiamin, præsenteres i en undersøgelse af Said, H. M. (2011), som belyser vigtigheden af en kontinuerlig tilførsel af tiamin for at opretholde optimale niveauer i kroppen (Said, 2011).

Forskning af Kroes, M. C., & Aparicio, C. L. (2002) har bemærket tarmens evne til at syntetisere visse vitaminer, selvom den præcise betydning af tiaminmangel stadig ikke er helt afklaret (Kroes & Aparicio, 2002). Videre påpeger Thurnham, D. I., & Northrop-Clewes, C. A. (2012), at måling af tiaminniveauer kan være en udfordring, og at enzymer som transketolaser og urinprøver kan være mere pålidelige indikatorer for tiaminmangel (Thurnham & Northrop-Clewes, 2012).

Tiaminmangel

Personer med svære mave-tarm problemer og alkoholikere kan få noget kaldet Wernicke-Korsakoffs syndrom (WKS), som kan manifesteres af tiaminmangel. Grupper for hvilke der er en klart øget risiko for tiaminmangel:

Vitamin B2 (Riboflavin)

Riboflavin (Vitamin B2) er afgørende for produktionen af vigtige koenzymer som FAD og FMN, som er nødvendige for cellulær energiproduktion og vækst (Lonsdale, 2006). Desuden fremhæver en undersøgelse af Powers, H. J. (2003) vigtigheden af riboflavin i omdannelsen af andre vitaminer som B3 og B6, hvilket understreger dets mangefacetterede betydning for kroppens funktioner (Powers, 2003).

Forskning af O'Callaghan, A. M., & Williams, J. H. (1993) fremhæver den vigtige rolle, riboflavin spiller i opretholdelsen af normale homocysteinniveauer, og understreger dets betydning for at modvirke de skadelige effekter af høje homocysteinniveauer (O'Callaghan & Williams, 1993). Yderligere understreges det i en undersøgelse af Reed, A. M., & Nijhout, H. F. (2012), at regelmæssigt indtag af riboflavin er vigtigt på grund af dets begrænsede opbevaringskapacitet i kroppen og dets følsomhed overfor UV-lys (Reed & Nijhout, 2012).

Afslutningsvis belyser en anden undersøgelse af Yamauchi, M., & Kurosawa, S. (1985) betydningen af at bruge passende metoder til at måle riboflavinstatus, især med tanke på behovet for alternative tests for personer med glucose-6-phosphat-dehydrogenase mangel (Yamauchi & Kurosawa, 1985).

Riboflavinmangel

Grupper for hvilke der er en øget risiko for riboflavinmangel:

• Vegetarer (især de som træner intensivt)
• Gravide eller ammende kvinder, som ikke spiser animalske produkter
• Veganere
• Personer med Brown-Vialetto-Van-Laere syndrom (BVVL), en genetisk sygdom, der påvirker nervesystemet.
• Alkoholikere
• Ældre

Vitamin B3 (Niacin eller nikotinsyre)

Ifølge Jacob, R. A. (1990) spiller vitamin B3 (Niacin) en vigtig rolle i kroppen og deltager i en række kemiske reaktioner, herunder energiproduktion. Niacin er essentielt for dannelsen af koenzymerne NAD (nicotinamid adenin dinukleotid) og NADP (nicotinamid adenin dinukleotid fosfat), som er centrale i cellulære processer (Jacob, 1990).

Bender, D. A. (1989) undersøger niacinmetabolisme og belyser vigtigheden af dets rolle som udgangsstof for antioxidanter (Bender, 1989).

Elvehjem, C. A., Madden, R. J., & Strong, F. M. (1938) beskriver opdagelsen og identificeringen af den anti-blacktongue faktor, som senere viste sig at være niacin (Elvehjem et al., 1938).

Hoffer, A., & Osmond, H. (1954) diskuterer også opdagelsen af niacin og understreger dets betydning i ernæring (Hoffer & Osmond, 1954).

Disse studier giver en videnskabelig baggrund og en dybere forståelse af den biokemiske betydning af vitamin B3 (Niacin) i kroppens forskellige processer.

Niacinmangel

Hvis kroppen får for lidt niacin, kan kroppen omdanne aminosyren tryptofan til niacin. Cirka 1 mg niacin pr. 67 mg L-tryptofan kan omdannes. Problemet er, at der så er risiko for, at for lidt tryptofan omdannes til 5-HTP, og dermed også hormonet serotonin og søvnhormonet melatonin. Det er derfor meget usundt at have niacinmangel ved problemer relateret til serotoninmangel som nedtrykthed eller problemer relateret til melatoninmangel som søvnproblemer.

For store doser af niacin i form af nikotinsyre, men ikke nikotinamid, er forbundet med udvidede kapillærer og såkaldt kapillær rødme, hvilket gør huden rød og nogle gange også kløende. Dette er normalt et midlertidigt symptom. Grupper for hvilke der er en øget risiko for niacinmangel:

• Personer, der lider af spiseforstyrrelser
• Personer, der lider af overvægt eller fedme
• Personer med mave-tarmproblemer, der fører til nedsat optagelse
• Personer, der lider af Crohns sygdom eller ulcerøs colitis
• Personer, der gennemgår dialyse
• Alkoholikere

Vitamin B6 (Pyridoxin)

Vitamin B6, som består af pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin, er et af de vandopløselige B-vitaminer og spiller en afgørende rolle i flere metaboliske processer i kroppen. Efter at vitamin B6 er optaget i tyndtarmen – en del af tyndtarmen – omdannes det til den aktive koenzymform pyridoxal 5'-phosphate (PLP) i leveren (og også i tarmen) for derefter at binde sig til albumin i blodserum. Derefter transporteres det til forskellige perifere væv i kroppen. Vitamin B6 omdannes også til den aktive koenzymform pyridoxamine 5' fosfat (PMP).

Leklem (1990) og McCormick (2006) har undersøgt vitamin B6's betydning i proteinmetabolismen og metabolismen af kulhydrater og fedtstoffer (Leklem, 1990; McCormick, 2006).

Ifølge Shane (1989) er vitamin B6 vigtigt for kognitiv udvikling og opretholdelse af normale homocysteinniveauer (Shane, 1989). Avram og Vorhees (2002) har understreget vitamin B6's rolle i immunforsvaret og hæmoglobindannelsen (Avram & Vorhees, 2002).

Disse forskningsstudier giver en dybere forståelse af vitamin B6's vigtige rolle i produktionen af signalstoffer, glukoneogenese (den proces, hvor glucose dannes fra andre forbindelser, som cellen ikke kan bruge som energi), glykogenolyse (nedbrydning af glykogen, der er lagret i leveren og muskler til glucose), og immunitet samt betydningen af vitamin B6 for at opretholde normale homocysteinniveauer og kognitiv udvikling. Yderligere bidrager de til den overordnede forståelse af vitamin B6's omfattende rolle i kroppens biokemi og fysiologi. Desuden er vitamin B6 nødvendigt for at danne hæmoglobin.

Vitamin B6 måles ved blodprøver eller urin. Det mest almindelige er at måle pyridoxal 5'-phosphate i blodplasma.

Pyridoxinmangel

Mangel på vitamin B6 er ofte forbundet med mangel på folsyre (folat) og vitamin B12. Børn, der lider af vitamin B6-mangel, kan blive let irritabile, lydfølsomme og få anfald blandt andet.

Gravid, PMS og Vitamin B6

Forskning har vist, at tilskud af vitamin B6 potentielt kan reducere symptomer relateret til præmenstruelt syndrom (PMS). En randomiseret placebokontrolleret dobbeltblindundersøgelse gennemført af Brush, M. G. og Perry, J. B. (1976) på 630 patienter viste, at indtagelse af vitamin B6 førte til en betydelig reduktion af PMS-symptomer som humørsvingninger, irritabilitet, glemsomhed og oppustethed.

I de første måneder af graviditeten oplever en betydelig andel, mellem 50 og 80 procent, af gravide kvinder kvalme. To randomiserede placebokontrollerede studier, ledet af Vutyavanich, T., Wongtra-ngan, S., og Ruangsri, R. (1995), viste, at tilskud af 30–75 mg pyridoxin per dag førte til en signifikant reduktion af kvalme. Der er dog behov for flere studier på området for at drage definitive konklusioner. American Congress of Obstetrics and Gynecology (ACOG) anbefaler ifølge Chelmow, D., Ruehli, M. S., Huang, E., og Berlin, M. (2015) tilskud af 10–25 mg vitamin B6 tre gange dagligt for at behandle kvalme under graviditet.

Folat (Folsyre)

Folat, et af de vandopløselige B-vitaminer, fungerer som et vigtigt koenzym for dannelsen af nukleinsyrerne DNA og RNA samt for stofskiftet af aminosyrer (Scott, 2003). Ifølge Smith og Refsum (2016) er folat også forbundet med kognitiv funktion og kan påvirke risikoen for kognitiv svækkelse. Yderligere viser Durga, Verhoef og Anteunis (2007) effekterne af folsyretillskud på hørelsen hos ældre voksne.

Når folat indtages, omdannes det til den aktive form 5-methyl-tetrahydrofolat (5-methyl-THF), før det når blodbanen (Bailey & Gregory, 1999). Dets betydning for kontrol af cirkulerende homocysteinniveauer, en aminosyre, der kan have skadelige effekter på nerveceller ved høje niveauer, er fremhævet af Baggott, Oster og Tamura (1992). De peger også på vigtigheden af at måle folatstatus ved at analysere niveauerne i erytrocytterne i stedet for serum.

Da stigende homocysteinniveauer kan skyldes flere faktorer, herunder mangel på 5-methyl-tetrahydrofolat og andre B-vitaminer som vitamin B12, kræves en helhedsorienteret vurdering af næringsstatus for at forstå folatens betydning i kroppen (Smith & Refsum, 2016).

Brist på folsyre eller folat

Grupper for hvilke der er en øget risiko for folatmangel:

• Dårlig kost
• Alkoholisme
• Problemer med næringsoptagelse (glutenintolerans, Crohns, Ulcerøs colitis, IBS)
• Graviditet (øger behovet for folat på grund af dens syntese af nukleinsyrer)
• Personer der har gennemgået maveoperation

MTHFR og Folat

MTHFR-genet giver instruktioner for at danne et enzym kaldet MTHFR (metyl-tetrahydrofolat reduktase). MTHFR-enzymet er, sammen med folat, vigtigt for at aminosyren homocystein kan omdannes til methionin, hvilket er nødvendigt for at kroppen kan danne proteiner, bruge antioxidanter, hjælpe leveren med at håndtere fedt, modvirke nedtrykthed og inflammation, afgifte kroppen for toksiner og tungmetaller. Derudover er vitamin B12 nødvendigt for at denne proces fungerer optimalt (van der Linden et al., 2006).

Desværre har op til 30-40 % af befolkningen en defekt i MTHFR-genet, hvilket betyder, at deres evne til at omdanne homocystein til methionin er nedsat. Mutationerne er mere almindelige i familier med neuralrørsmisdannelser, hvilket tyder på, at disse individer sandsynligvis har brug for ekstra folat (Klerk et al., 2002).

Disse oplysninger tyder på, at det er vigtigt at tage hensyn til MTHFR-genet og dets indflydelse på folatmetabolisme for at forstå dets potentielle sammenhæng med forskellige helbredsmæssige udfald og behovet for specifikke næringsstoffer for personer med denne genetiske defekt (Yan et al., 2013). For personer med en defekt i MTHFR-genet anbefales det ofte at tage metylfolat i stedet for folsyre.

Vitamin B12 (Kobalamin)

Vitamin B12 er et af de vandopløselige B-vitaminer. Ifølge Herbert (1988) findes vitamin B12 i flere former, hvor metylkobalamin og 5-deoxyadenosylkobalamin er de aktive former i kroppens stofskifte. Fælles for alle former er, at de indeholder mineralet kobolt, hvilket er årsagen til, at alle former for vitamin B12 kaldes kobalaminer.

Ifølge Carmel (2008) er vitamin B12 nødvendigt for dannelsen af røde blodlegemer, nervesystemets funktion, dannelse af DNA samt for omdannelsen af homocystein til methionin. Optagelsen af vitamin B12 kræver den såkaldte intrinsic factor, som produceres i maven og er afhængig af tilstrækkelige niveauer af mavesyre.

Ifølge Sharabi, Cohen og Sulkes (2003) optages vitamin B12 i den sidste del af tyndtarmen, og forskning har vist, at et tilskud på 500 mikrogram vitamin B12 fører til absorption af cirka 10 mikrogram hos raske individer.

Ifølge Andrès og Loukili (2004) måles vitamin B12-status normalt i blodplasma eller blodserum, men ifølge Stabler (2013) kan blodniveauerne potentielt ikke afspejle intracellulære koncentrationer pålideligt.

Brist på vitamin B12

Grupper for hvilke der er en øget risiko for B12-mangel:

• Ældre, nogle kan have brug for langt højere doser end normalt på grund af nedsat mavesyre
• Personer med nedsat mavesyreniveau
• Personer der tager medicin for at sænke mavesyre, halsbrand og sure opstød, såsom protonpumpehæmmere som Omeprazol og Losec
• Vegetarer og især strikse veganere
• Personer med pernicious anæmi
• Personer med glutenintolerans, Crohns sygdom, ulcerøs colitis
• Personer, der har fået operation på mave eller tyndtarm.
• Børn, der ammes af kvinder, der følger en striks vegetarisk eller vegansk diæt. Disse børn kan udvikle B12-mangel inden for få måneder, og hvis denne ikke behandles, kan det føre til meget alvorlige og i værste fald permanente skader på nervesystemet.

Biotin

Bi otin, også kendt som vitamin B7 eller vitamin H, er et vigtigt medlem af gruppen af vandopløselige B-vitaminer. Ifølge Said et al. (1998) fungerer biotin som en kofaktor for flere vigtige enzymer, som er nødvendige for korrekt stofskifte i kroppen. Dens rolle strækker sig også til regulering af geners udtryk, hvilket understreges i studier af Zempleni et al. (2008), som påpeger dens deltagelse i epigenetiske mekanismer og cellulær signalering.

Ifølge Mock (2012) er biotin også af særlig betydning for fostrets vækst og udvikling under graviditeten. Tilstrækkelige niveauer af biotin i moderens krop er afgørende for at støtte optimal embryonal udvikling og minimere risikoen for udviklingsrelaterede afvigelser. Videre påpeger Trüeb (2016), at mangel på biotin kan føre til negative konsekvenser for hår, hud og negle, hvilket understreger dens betydning for at opretholde sunde hud- og hårfunktioner.

Forskning af Patil et al. (2017) fremhæver, at biotin også har potentiale til at påvirke glukosemetabolismen og insulinresistens, hvilket tyder på dens rolle i håndteringen af glukoseniveauer.

Biotinmangel

Avidin, et protein der findes i store mængder i rå æggehvide, binder sig til biotin i tyndtarmen og forhindrer absorptionen af biotin. Personer, der spiser rå æggehvide over tid, risikerer biotinmangel og kan have brug for biotintilskud. Grupper for hvilke der er en øget risiko for biotinmangel:

• Længerevarende indtagelse af rå æggehvide
• Rygere
• Gravide (hurtigt delende celler i fostret kræver biotin, hvilket øger behovet for biotin hos gravide. Forskning viser, at mange gravide udvikler en marginal eller subklinisk biotinmangel under graviditeten.)
• Visse typer af leversygdomme
• Personer, der tager medicin mod anfald

Vitamin B5 (Pantotensyre)

Pantotensyre, også kendt som vitamin B5, er en vigtig del af B-vitaminfamilien og fungerer som et afgørende udgangsstof for syntesen af coenzym A, som er nødvendigt for en række biokemiske reaktioner i kroppen. Coenzym A spiller en livsvigtig rolle i transporten af fedtsyrer til mitokondrierne samt i produktionen af vigtige hormoner og lipider (Gropper & Smith, 2013).

Dens derivat, pantetin, har vist sig at have kolesterolsænkende egenskaber og bruges i visse sammenhænge til at bidrage til at regulere kolesterolniveauerne i kroppen (Evans & Emanuel, 2002).

Disse studier giver et indblik i den betydningsfulde rolle, som pantotensyre spiller i kroppens biokemiske processer og dens potentielle sundhedsmæssige fordele, hvilket fremhæver dens relevans i terapeutiske sammenhænge og for almen sundhed (Wagner & Blau, 1991).

Brist på pantotensyre

Visse grupper af mennesker løber en større risiko for at udvikle mangel på pantotensyre. Disse grupper kan inkludere personer med alvorlig underernæring, kroniske alkoholikere, personer med fordøjelsesproblemer, som reducerer næringsoptagelsen, samt personer med visse arvelige sygdomme, der påvirker stofskiftet af pantotensyre.

Forfatter