De bedste tips til mave, tarm, IBS, Crohns og Ulcerøs Colitis

Læsetid: 8-10 min
De bedste tips til mave, tarm, IBS, Crohns og Ulcerøs Colitis

Alt, du nogensinde behøver at vide om mave, tarme, IBS, Crohns og Ulcerøs Colitis

I denne artikel lærer du en masse om de udfordringer, der påvirker mave og tarme. Du får også rigtig gode tips til egenomsorg, som vi ved har hjulpet mange af vores kunder, der har lidt af IBS, Crohns og Ulcerøs Colitis. Derudover får du anbefalinger om kosttilskud, der er tilpasset problemer med mave og tarme.

Fordøjelseskanalen – hvor næringsstofferne optages

Fordøjelseskanalen består af den lange tyndtarm og den kortere, men tykkere, tyktarm samt endetarmen. Størstedelen af næringsstofferne optages i tyndtarmen, men nogle elektrolytter optages i tyktarmen, og visse vitaminer syntetiseres af bakterier i tyktarmen. I starten af tyndtarmen optages f.eks. jern, calcium, magnesium og zink. Lidt længere nede optages C-vitamin og de øvrige vandopløselige vitaminer, undtagen B12. I slutningen af tyndtarmen optages de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K, og helt nederst optages vitamin B12.

Tarmbakterierne – vores vigtige venner

En gennemsnitlig person har cirka 100.000.000.000.000 mikroorganismer i fordøjelseskanalen – mere end ti gange så mange celler, som der findes i kroppen. Langs hele fordøjelseskanalen findes forskellige bakteriestammer, hvor tyktarmen indeholder flest forskellige stammer og det største antal bakterier samlet set. En ændret tarmflora kan påvirke næringsoptagelsen negativt og føre til fordøjelsesproblemer som kronisk diarré og vanskeligheder med at fordøje og optage fedt. Probiotika, eller som det nu kaldes mælkesyrebakterier, er måske et af de vigtigste kosttilskud til at optimere tarmfunktionen. Der er dog også andre vigtige faktorer, som du vil lære mere om fremover.

IBS, Crohns og Ulcerøs Colitis

Uden en velfungerende tarm bliver helbredet stærkt påvirket, og livet kan føles svært og begrænset. En betydelig del af befolkningen oplever tarmlidelser, fra milde til meget alvorlige, og fordøjelseskanalen påvirker også humøret. Tarmen indeholder flere hundrede millioner nerveceller, der er forbundet med centralnervesystemet, så det, der sker i mave og tarme, påvirker hjernen og omvendt.

De mest almindelige tarmsygdomme er IBS, Crohns sygdom og Ulcerøs Colitis. IBS, eller irritabel tyktarm, er en samlebetegnelse for diffuse tarmproblemer. Crohns sygdom og Ulcerøs Colitis er derimod alvorlige inflammatoriske tarmsygdomme. Vi har kunder, der har lidt af IBS, Crohns sygdom og Ulcerøs Colitis, og som har oplevet betydelige forbedringer ved hjælp af egenomsorg og kosttilskud. En kunde har reduceret sit calprotectin (en test, der bruges i sundhedsvæsenet til at opdage inflammation i tarmene) fra 800 til 100 på kort tid ved blot at tage specifikke kosttilskud og følge de råd, du kan få ved at kontakte os på [email protected].

IBS

IBS, også kaldet irritabel tyktarm, betyder, at tarmen er ekstra følsom. Det er en af de mest almindelige lidelser i verden, men årsagen til IBS er ikke helt klarlagt. Symptomerne er ofte uspecifikke. Typiske symptomer er mavesmerter, forstoppelse eller diarré – nogle gange skiftevis – samt oppustet mave og uregelmæssig afføring. Symptomerne skal have varet i mindst tre måneder for at blive klassificeret som IBS.

Morbus Crohns

Crohns sygdom, eller Morbus Crohns (mb Crohns), er en inflammatorisk tarmsygdom, der normalt rammer tyndtarmen og den første del af tyktarmen. Crohns kan dog forekomme i hele fordøjelseskanalen, inklusive hals og mund, selvom det er mindre almindeligt. Sygdommen optræder typisk i perioder med forværring. Crohns sygdom påvirker hele tarmvæggen, i modsætning til Ulcerøs Colitis, der kun rammer slimhinden.

Ulcerøs Colitis

Ulcerøs Colitis klassificeres som en inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Den forårsager inflammation i slimhinden i tyktarmen og/eller endetarmen, men ikke i tyndtarmen. Årsagen er delvist genetisk, og sygdommen debuterer oftest i alderen 20–30 år. Ulcerøs Colitis optræder i perioder med forværring, men med den rette egenomsorg kan symptomerne reduceres eller elimineres.

Mavesækken – dræber skadelige bakterier

I mavesækken omdannes mad til en flydende masse, kaldet kymus. Mavesyren har en vigtig funktion ved at dræbe bakterier og vira. Oppustet mave skyldes gasdannelse i tarmene, ikke en hævet mavesæk. Fordøjelsesenzymer kan hjælpe, men en helhedsorienteret tilgang til kost og spisemønster er nødvendig. Vi hjælper dig gerne med dette.

Stress påvirker fordøjelsen negativt. Det er vigtigt at undgå at spise, mens man er stresset, da det kan føre til oppustet mave og andre problemer. En sund fordøjelse kræver også tilstrækkelige niveauer af zink, vitamin B1 og D-vitamin.

Æblecidereddike er ikke nok for god fordøjelse

Æblecidereddike er populært, men der mangler videnskabeligt bevis for dets effekt på fordøjelsen. Overdrevet indtag kan føre til ubalancer i kroppen, såsom kaliummangel.

IBS, Crohns, Ulcerøs Colitis eller generelt "dårlig mave" – hvad kan man gøre?

Forbedringer kræver ofte en kombination af kosttilskud, kostændringer og livsstilsjusteringer. Kontakt os på [email protected] for gratis rådgivning og protokoller.

Kost, søvn, fysisk aktivitet og mentale faktorer

Kost, søvn og fysisk aktivitet spiller en afgørende rolle i egenomsorgsprotokoller for fordøjelseskanalen. Stresshåndtering er ligeledes vigtigt.

Vores egenomsorgsprotokoller er råd og tips og erstatter ikke konventionel behandling. Det er vigtigt med en varieret kost og en sund livsstil.

Hvis du har oplevet kronisk stress, kan det have en betydelig negativ indvirkning på dit helbred, især på fordøjelsen. Det kan påvirke flere organer i kroppen, immunforsvaret, fordøjelseskanalen og skjoldbruskkirtlen gennem den såkaldte HPA-akse. Der er også en tæt forbindelse mellem det centrale nervesystem og fordøjelsessystemets nervesystem, det enteriske nervesystem. Langvarig stress kan skabe grobund for inflammation, svampeinfektioner, vægtændringer og forværring af kroniske lidelser. For lidt søvn, manglende fysisk aktivitet og eksponering for giftstoffer kan forværre situationen.

For at håndtere stress og uforløst sorg kan forskellige metoder anvendes, f.eks. terapi eller stressreducerende teknikker. Et af de få kosttilskud, vi kender til, som kan hjælpe kroppen med at håndtere stress, er ashwagandha. Det er dog vigtigt først at identificere og håndtere årsagerne til stress.

Bemærk, at vores egenomsorgsprotokoller ikke er beregnet til at diagnosticere, behandle eller helbrede sygdomme. De er vejledende tips til egenomsorg og bør ikke erstatte konventionel medicinsk behandling. Kosttilskud bør ikke bruges som en erstatning for en varieret kost. En sund og balanceret livsstil er afgørende.

Kilder og videnskabelige referencer

Ford, A. C., Moayyedi, P., Lacy, B. E., Lembo, A. J., Saito, Y. A., Schiller, L. R., ... & Quigley, E. M. (2014). The American Journal of Gastroenterology, 109(Suppl 1), S2-S26.

Peyrin-Biroulet, L., Panés, J., Sandborn, W. J., Vermeire, S., Danese, S., & Feagan, B. G. (2017). Clinical Gastroenterology and Hepatology, 15(3), 348-354.

Langhorst, J., Elsenbruch, S., Koelzer, J., Rueffer, A., Michalsen, A., Dobos, G. J., & Schedlowski, M. (2007). The American Journal of Gastroenterology, 102(2), 270-276.

Jairath, V., Feagan, B. G., & Samaan, M. A. (2017). Alimentary Pharmacology & Therapeutics, 45(9), 1145-1161.

Dignass, A., Van Assche, G., Lindsay, J. O., Lémann, M., Söderholm, J., Colombel, J. F., ... & Stange, E. F. (2010). Journal of Crohn's and Colitis, 4(1), 63-101.

Ford, A. C., Chey, W. D., Talley, N. J., Malhotra, A., Spiegel, B. M., & Moayyedi, P. (2018). Archives of Internal Medicine, 169(7), 651-658.

Fournier, N., D'Haens, G., & Lemann, M. (2019). Alimentary Pharmacology & Therapeutics, 49(12), 1484-1496.

Lichtenstein, G. R., Loftus Jr, E. V., Isaacs, K. L., Regueiro, M. D., Gerson, L. B., & Sands, B. E. (2018). The American Journal of Gastroenterology, 113(4), 481.

Burisch, J., Jess, T., Martinato, M., Lakatos, P. L., & ECCO-EpiCom. (2013). Journal of Crohn's and Colitis, 7(4), 322-337.

Lichtenstein, G. R., Loftus Jr, E. V., Isaacs, K. L., Regueiro, M. D., Gerson, L. B., & Sands, B. E. (2018). The American Journal of Gastroenterology, 113(4), 481.

Forfatter