Er kosttilskud nødvendigt?

Hvad siger verdensmesteren Bruce Ames om kosttilskud?

Man hører ofte, at kosttilskud ikke er nødvendige, punktum. Men er det sandt? Kosttilskud vil aldrig kunne erstatte en varieret kost, men at sige ”Hvis du spiser varieret, behøver du ikke kosttilskud” er en forenkling. Per Arne Öckerman, professor emeritus i klinisk kemi, beskriver det fremragende, når han citerer en af vores tids største inden for biokemi, Bruce Ames:  

”Bruce Ames er en af vores tids giganter inden for det medicinske felt. Han er kendt af alle medicinske forskere verden over for sine metoder til at måle påvirkningen af arvematerialet. Han var også tidligt ude med en metode til at måle skader forårsaget af frie radikaler. For nylig har Bruce Ames offentliggjort et arbejde, der viser, at for lave niveauer af essentielle næringsstoffer, hvilket påviseligt er almindeligt i befolkningen, øger risikoen for alvorlige sygdomme som C. Det handler om potentielle skader på arvematerialet, og Bruce Ames mener, at [for lave niveauer af essentielle næringsstoffer] spiller en tusind gange større rolle for befolkningen end den samlede effekt af alle pesticider og tungmetaller. Bruce Ames anbefaler derfor kosttilskud til hele befolkningen og hævder, at det ville være utroligt omkostningseffektivt, det vil sige, at det ville give en betydelig reduktion i sygeligheden til en lav pris.”

Bruce Ames er professor i biokemi og molekylærbiologi ved University of California, Berkeley, USA, og også Senior Scientist ved Children's Hospital Oakland Research Institute. Han er medlem af det prestigefyldte National Academy of Science i USA. Bruce Ames har modtaget U.S. National Medal of Science, og hans over 450 videnskabelige publikationer har resulteret i, at han var nummer 23 på listen over de hundrede mest citerede forskere i verden (inden for alle videnskaber) i over et årti. Bruce Ames er en af verdens mest anerkendte forskere inden for biokemi og molekylærbiologi, og det er sandsynligvis bedre at stole på ham end på mange andre, når han anbefaler kosttilskud til hele befolkningen. 

Dr. Mark Hyman, leder af det berømte Cleveland Clinic i USA, rådgiver for Clinton Foundations sundhedsspørgsmål, medlem af World Economic Forums globale sundhedsgruppe, vinder af Linus Pauling Award og medicinsk redaktør for The Huffington Post, udtaler følgende om kosttilskud:

"Du behøver kun ikke kosttilskud, hvis du spiser vilde, friske, hele, økologiske, ikke-genetisk modificerede fødevarer, der dyrkes lokalt i mineral- og næringsrig jord, og som ikke transporteres over lange afstande eller opbevares i måneder før forbrug... hvis du arbejder udendørs, kun indånder ren, ikke-forurenet luft, kun drikker rent vand, sover ni timer hver nat, bevæger dig dagligt og er fri for kronisk stress og ikke udsættes for miljøgifte." 

Der er få personer, der kan sige, at de genkender sig selv i Mark Hymans beskrivelse. Kosttilskud bør dog naturligvis være af absolut højeste kvalitet, da kosttilskud af lav kvalitet gør mere skade end gavn. Der findes studier, der hævder, at kosttilskud er ineffektive eller endda skadelige. Disse studier har ofte undersøgt kosttilskud af lav kvalitet og/eller for høje eller lave doser. Vi kender ingen studier, der viser skadevirkninger eller lav effektivitet fra kosttilskud af høj kvalitet, der tages i korrekte doser. Spørgsmålet om, hvorvidt kosttilskud er nødvendige, er ikke sort/hvidt, men afhænger af mange faktorer som køn, alder, fysisk aktivitet, sygdomshistorie, kostvaner, graviditet, amning, geografisk ophold, eksponering for frie radikaler og giftstoffer, tarmens sundhed, stressniveau for blot at nævne nogle få. Her er nogle grunde til, hvorfor kosttilskud kan være nødvendige. 

1. Vi spiser ikke så varieret, som vi tror

Selvom man mener, at man spiser varieret, viser en undersøgelse udført af Sifo, at 70 procent af svenskerne mener, at de spiser varieret, men kun omkring 30 procent af os spiser faktisk 500 gram frugt og grøntsager om dagen, som for eksempel Livsmedelsverket anbefaler. Kun syv procent spiser fisk tre gange om ugen, hvilket også anbefales af Livsmedelsverket. Tallene indikerer det, som de fleste sandsynligvis ved: Vi tror, vi spiser varieret, men i praksis gør vi det ikke. 

2. At spise varieret ser ikke ud til at være tilstrækkeligt

Der findes også studier, der viser, at personer, som faktisk spiser en varieret kost, ikke får tilstrækkelige niveauer af vigtige vitaminer og mineraler. I det videnskabelige tidsskrift Journal of the International Society of Sports Nutrition i 2006 blev der offentliggjort et studie, hvor man undersøgte idrætsudøvere, motionister og stillesiddende personer, som alle spiste en varieret kost. Ikke én af de studerede fik tilstrækkelige niveauer af vitaminer eller mineraler. (Misner 2006). 

Det er altså mange, der tror, de spiser varieret, men som faktisk ikke gør det. Selv de, der spiser varieret, får ikke nødvendigvis nok næringsstoffer. 

3. Anbefalet dagligt indtag er lavere end optimalt indtag 

Referenceværdierne for dagligt indtag af vitaminer og mineraler er meget lave. De er sat for at undgå mangelsygdomme, men ikke for at kroppen skal fungere optimalt, og der er en stor forskel. For eksempel er det anbefalede daglige indtag af C-vitamin ifølge Nordiske Næringsanbefalinger for kvinder 25–50 år 95 mg om dagen. Det er altså den dosis, man skal have hver dag for at undgå mangelsygdommen skørbug. Denne dosis er, ifølge os, absolut for lav til, at C-vitamin kan udføre andre vigtige funktioner i kroppen. C-vitamin gør nemlig meget mere end blot at forhindre skørbug, ifølge den EU-myndighed, der har til opgave at rådgive EU’s lovgivere i spørgsmål om fødevaresikkerhed, European Food Safety Authority (EFSA). De skriver, at:

• Vitamin C bidrager til immunsystemets normale funktion.
• Vitamin C bidrager til at opretholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning.
• Vitamin C bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.
• Vitamin C bidrager til at reducere træthed og udmattelse.
• Vitamin C bidrager til normal kollagendannelse, der har betydning for blodkarrets normale funktion.
• Vitamin C bidrager til normal kollagendannelse, der har betydning for knoglernes normale funktion.
• Vitamin C bidrager til normal kollagendannelse, der har betydning for brusks normale funktion.
• Vitamin C bidrager til normal kollagendannelse, der har betydning for tandkødets normale funktion.
• Vitamin C bidrager til normal kollagendannelse, der har betydning for hudens normale funktion.
• Vitamin C bidrager til normal kollagendannelse, der har betydning for tændernes normale funktion.
• Vitamin C bidrager til normal energiomsætning.
• Vitamin C bidrager til nervesystemets normale funktion.
• Vitamin C bidrager til normal psykologisk funktion.
• Vitamin C bidrager til at gendanne den reducerede form af vitamin E.
• Vitamin C øger jernoptagelsen.

4. Mængden af vitaminer og mineraler er faldet i vores jorde og fødevarer 

Færre mineraler i grøntsager og frugt

Planterne optager de næringsstoffer, der findes i jorden. Ved brug af kunstgødning tilfører man kalium, kvælstof og fosfor, hvilket på længere sigt betyder, at andre mineraler udvaskes over tid. Dette fører til, at jorden udpines. Det betyder, at grøntsager og frugter fra kunstgødet landbrugsjord med tiden vil have et betydeligt lavere mineralindhold end grøntsager og frugter fra ikke-kunstgødet jord. Thomas D. udførte en undersøgelse, der blev offentliggjort i Nutrition and Health, om hvordan mineralstatus i forskellige afgrøder er blevet forværret i årene 1940–1999. Resultaterne var alarmerende. Nogle af vores vigtigste mineraler var reduceret markant: Kalium -16%, Magnesium -24%, Jern -27%, Calcium -46%, Natrium -49%, Zink -59%, Kobber -76%. På trods af tilsætning af kunstgødning var kaliumindholdet også faldet. Afgrøder fra kunstgødet jord har et lavere næringsindhold. Desværre stammer størstedelen af vores fødevarer fra kunstgødet landbrug, hvilket betyder, at vi indtager lavere niveauer af mineraler, end vi har brug for.

Færre mineraler i danske landbrugsjorde

Da Sveriges Landbrugsuniversitet med forskeren Kirchmann H, et al., analyserede langtidsforsøg med vinterhvede, der strækker sig tilbage til 1960'erne, opdagede forskerne et kraftigt reduceret indhold af blandt andet mineraler som jern, kobber og zink i landbrugsjorden. (Kirchmann H et al. 2009)

Færre næringsstoffer i frugter og grøntsager

En af de mest citerede undersøgelser på området er udført af Donald Davis og hans team af forskere fra University of Texas (UT) ved Austin Department of Chemistry and Biochemistry. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i december 2004 i Journal of American College of Nutrition, fandt, at mængden af protein, calcium, fosfor, jern, riboflavin (vitamin B2) og vitamin C var reduceret betydeligt siden 1950. Davis og hans kolleger mener, at det reducerede næringsindhold hovedsageligt skyldes landbrugsmetoder, der sigter mod at forbedre egenskaber som størrelse, vækst og skadedyrsresistens – desværre på bekostning af næringsindholdet. (Davis et al. 2004)

Færre mineraler i jorde verden over

Professor John Crawford, en internationalt anerkendt forsker inden for jord, planteernæring og mikroorganismer, skriver på bloggen for World Economic Forum:

”En grov beregning af graden af ødelæggelse af [mad]jorden, der finder sted i dag, antyder, at vi har muldjord tilbage til omkring 60 års dyrkning. Omkring 40 procent af den jord, der bruges til landbrug verden over, klassificeres som enten ødelagt eller alvorligt forringet. Dette betyder, at 70 procent af muldjorden [...] er forsvundet. Dyrkningsmetoder, der fjerner kulstof fra jorden og gør jorden mindre robust samt mere næringsfattig... Selv den velplejede landbrugsjord i Europa går tabt i et ikke-bæredygtigt tempo.”

5. Tarmfloraen er ude af balance

Det er ikke ualmindeligt, at tarmfloraen er ude af balance, hvilket kan føre til problemer med optagelsen af næringsstoffer. Fordøjelsesproblemer som IBS, inflammatoriske tarmsygdomme, kronisk forstoppelse, refluxsygdom med sure opstød eller diffuse subkliniske mave-tarmproblemer er almindelige og ser ud til at stige i forekomst. Dette kan føre til nedsat optagelse af vigtige vitaminer og mineraler og dermed et øget behov for højere niveauer af disse næringsstoffer.

6. Eksponering for giftstoffer

I dag udsættes vi for flere giftstoffer end nogensinde før i menneskehedens historie. Forskning beskriver, hvordan individuelle giftstoffer og kombinationer af forskellige stoffer – den såkaldte cocktail-effekt – kan være nøglekomponenter i sygdomme. Ifølge Lavezzi AM, et al. kan giftstoffer og hormonforstyrrende stoffer påvirke helbredet meget negativt. Det kan være, at de anbefalede niveauer af vigtige vitaminer og mineraler er sat for lavt til at understøtte kroppens afgiftningsprocesser. (Lavezzi AM, et al. 2023).

7. Visse situationer kræver højere næringsindtag

I visse tilfælde eller situationer kan et øget behov for næringsstoffer være nødvendigt. Når fødevarer har en mangelfuld næringsprofil, eller hvis man er udsat for giftstoffer og har problemer med tarmfloraen, kan behovet være større, end man måske tror.

Personer, der træner regelmæssigt, har brug for ekstra næringsstoffer

Det er ikke ualmindeligt, at man bliver forkølet, når man begynder at træne efter en pause. Typisk: Man er lige begyndt at komme i gang, og så kommer forkølelsen snigende, hvilket betyder, at man må tage en pause fra træningen. Når man træner udholdenhedstræning, belastes kroppen, fordi der under træningen dannes store mængder frie radikaler.

Lester Packer, forsker ved University of California, Berkeley, USA, har længe forsket i, hvordan antioxidanter minimerer skader fra frie radikaler. Han siger i en artikel i Journal of Sports Science: ”Der er en delikat balance mellem frie radikaler og antioxidanter i biologiske systemer, og begge dele er nødvendige for at omdanne mad til energi. Men træning, ligesom sygdom, kan forrykke balancen mod en overdreven produktion af frie radikaler.”

Frie radikaler er molekyler, der mangler en elektron. Under træning kan iltforbruget øges med mellem 10 og 20 gange i forhold til hvile, og dette danner enorme mængder frie iltradikaler. En vis mængde er gavnlig, men det kan også overbelaste kroppens antioxidative forsvar, hvis man har for få antioxidanter. Dette kan føre til skader på cellerne. Både studier på dyr og mennesker har vist, at frie radikaler fremkaldt af træning dramatisk øger oxidationen i cellerne. Særligt oxidation af DNA kan føre til alvorlige langtidseffekter som tidlig aldring og øget risiko for sygdomme. (Packer, L. 1997).

Det er derfor ikke tilfældigt, hvis du bliver forkølet efter et par ugers træning. Du har sandsynligvis for få antioxidanter i kroppen. Skal du stoppe med at træne? Selvfølgelig ikke. Kosttilskud er en billig forsikring mod skader fra frie radikaler. Lester Packer har fundet, at antioxidanter kan forebygge skader fra frie radikaler på celle- og DNA-niveau forårsaget af træning.

Den finske forsker Tommi J. Vasankari fra Turku Universitet i Finland gav en gruppe udholdenhedsatleter enten placebo eller et tilskud af antioxidanter (E-vitamin, C-vitamin og CoQ10) dagligt i fire uger. Gruppen, der fik antioxidanter, øgede den antioxidative kapacitet i LDL med 30–40 procent både før og efter træning. (Vasankari, T. J., et al. 1997).

Det er altså ikke tilfældigt, og hvis du træner og vil være på den sikre side, anbefales et komplet vitamin- og mineralkosttilskud, der indeholder antioxidanter, samt eventuelt tilskud af CoQ10. Husk dog, at der bør gå 2–3 timer mellem træning og indtag af ekstra antioxidanter via kosttilskud. Det er vigtigt.

Kvinder, der forsøger at blive gravide eller allerede er gravide, har brug for ekstra næringsstoffer

En kvinde i den fødedygtige alder, der ønsker at blive gravid, har brug for tilskud af folsyre, selv hvis hun spiser en sund kost. Folsyre, også kaldet vitamin B9, er et vandopløseligt vitamin, der indgår i B-vitamin-komplekset. Folsyre og folat bruges ofte synonymt, men folsyre findes primært i kosttilskud og berigede fødevarer, mens folat er den naturlige form, der findes i mad.

Wald NJ et al. beskriver i American Journal of Public Health, at folat er vigtigt for at undgå neuralrørsdefekter (spina bifida) hos fostre. (Wald NJ et al., American Journal of Public Health, 2009). Folat findes i store mængder i lever og gær. Hvis man planlægger at blive gravid, bør man begynde at tage folsyre eller folat 3–6 måneder inden graviditeten. Det er dog vigtigt ikke at tage isolerede B-vitaminer i længere tid, da hele B-vitaminkomplekset fungerer sammen. Derfor anbefales det at tage et multivitamin- og mineralkosttilskud, der er specielt udviklet til kvinder, der ønsker at blive gravide eller allerede er gravide. Dette tilskud indeholder alle B-vitaminer samt andre vigtige næringsstoffer.

Summers, B. L et al. beskriver i Clinical and Experimental Research, at zinktilskud under graviditeten reducerer risikoen for asymmetrisk vækst hos fostret. (Summers, B. L et al., Clinical and Experimental Research, 2009).

En forskergruppe fra University of Kansas, ledet af John Colombo, har vist, at børn af kvinder, der havde højere niveauer af DHA (en vigtig omega-3-fedtsyre) under graviditeten, havde bedre opmærksomhedsevne op til to års alderen og udviklede sig hurtigere i de første seks måneder sammenlignet med børn af kvinder med lavere DHA-niveauer. (Colombo J et al., Child Development, 2004). DHA spiller en vigtig rolle i hjernens udvikling hos fostre og voksende børn. Fed fisk indeholder EPA og DHA (omega-3-fedtsyrer), men gravide kvinder frarådes ofte at spise fisk for ofte på grund af risikoen for miljøgifte.

Planteolier, chiafrø og hørfrøolie markedsføres nogle gange som gode kilder til omega-3. Dette er dog misvisende, da disse fødevarer primært indeholder ALA (alfa-linolensyre), en omega-3-fedtsyre, som kun i begrænset omfang omdannes til EPA og DHA i kroppen. Omdannelsesgraden ligger på mellem 0–9%, hvilket betyder, at det er praktisk talt umuligt at opnå relevante niveauer af omega-3 udelukkende fra plantebaserede kilder. Derfor kan et tilskud af fiskeolie være en god idé for gravide.

Jern er en anden vigtig mineral, som gravide ofte mangler, og som kan være svær at få tilstrækkeligt af gennem kosten alene. Kontakt vores kundeservice på [email protected] for et gratis protokol for gravide eller kvinder, der planlægger at blive gravide.

Kvinder, der ammer, har brug for ekstra næringsstoffer

Studier viser, at spædbørn, der ammes, har bedre kognitive evner sammenlignet med børn, der får modermælkserstatning. Dette antages at skyldes indholdet af den essentielle omega-3-fedtsyre DHA i modermælk. Dr. Bruce Holub, professor emeritus i Human Health and Nutritional Sciences ved University of Guelph og tidligere leder af Nutrition Society of Canada, udtaler:

“Tilskud af 200 mg DHA dagligt i fire måneder efter fødslen resulterede i højere niveauer af DHA i blodets plasmafosfolipider og højere scorer på Bayley Psykomotorisk Development Index ved 30 måneders alderen.”

Dette bekræftes også af Colombo J et al. i American Journal of Clinical Nutrition, 2013.

Lauritzen L et al. har i det videnskabelige tidsskrift Lipids konstateret en positiv sammenhæng mellem høje niveauer af DHA i modermælk og spædbørns visuelle udvikling samt optimeret aktivitet hos nyfødte børn. (Lauritzen L et al., Lipids, 2004).

En norsk undersøgelse udført af Helland IB et al. og offentliggjort i Pediatrics, 2003, viste, at kvinder, der fik tilskud med 1183 mg DHA og 803 mg EPA dagligt fra uge 18 af graviditeten og i tre måneder efter fødslen, fik børn, der ved fire års alderen havde en mere gunstig psykisk udvikling baseret på IQ-tests. (Helland IB et al., Pediatrics, 2003).

Benisek, Shabert og Skornik rapporterede i år 2000, at gravide og ammende kvinder i USA i gennemsnit indtog 54 mg DHA om dagen. (Benisek et al., Obstetr. and Gynecol., 2000).

Richard C et al. skriver i Adv Nutr, at en ekspertgruppe fra Society for the Study of Fatty Acids and Lipids anbefaler, at gravide og ammende kvinder indtager 300 mg DHA dagligt. Niveauet af DHA i modermælk står i direkte proportion til DHA i moderens kost. (Richard et al., Adv Nutr, 2016). Derfor kan det være fornuftigt at tage ekstra tilskud af DHA både under graviditeten og under amning. Hvis du spørger din jordemoder eller læge, om du skal tage tilskud af omega-3 under amning, og de fraråder det, bør du spørge hvorfor. Du vil sandsynligvis ikke få et klart svar.

Der findes gode multivitamin- og mineralkosttilskud til ammende kvinder. Kontakt vores kundeservice på [email protected] for et gratis protokol for ammende kvinder.

Ældre har brug for ekstra næringsstoffer

Personer over 70 år kan have behov for tilskud af calcium og D-vitamin. Dette understøttes af Bischoff-Ferrari et al. i Journal of Bone and Mineral Research, 2004. D-vitamin og calcium er nødvendige for at reducere risikoen for forskellige typer knoglebrud, som ældre mennesker er mere udsatte for.

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin (egentlig en gruppe prohormoner), der findes i to hovedformer: D2 (ergokalciferol) og D3 (kolekalciferol), hvor D3 er den mest biotilgængelige form. D-vitamin er vigtigt for at opretholde balancen mellem calcium og fosfat i kroppen, hvilket er afgørende for dannelsen af knoglevæv og korrekt nervefunktion. D-vitamin bidrager også til et normalt immunforsvar. I Norden er solens stråler kun tilstrækkeligt stærke til at danne D-vitamin i sommerhalvåret, hvilket gør det svært at opretholde tilstrækkelige niveauer uden kosttilskud om vinteren.

Calcium er nødvendigt for dannelsen af tænder og knogler, blodkoagulation og nervefunktion. Mangel på calcium kan føre til svage knogler, forstoppelse, søvnproblemer, lav mavesyreproduktion, menstruationssmerter og tandproblemer. For korrekt optagelse af calcium kræves der tilstrækkelige niveauer af mavesyre samt D-vitamin og C-vitamin. Der findes også gode multivitamin- og mineralkosttilskud til kvinder over 55 år og mænd over 55 år.

Vegetarer, veganere og frugtarianere har brug for ekstra næringsstoffer

Personer, der følger en vegetarisk eller vegansk kost, har større risiko for at få for lidt zink, jern, vitamin B12, jod og calcium. Dette er dokumenteret i forskning offentliggjort af Neufingerl N, et al. i tidsskriftet Nutrients, 2021. Niveauet af næringsmangel afhænger af, hvor streng kosten er. Frugtarianere og veganere oplever ofte større og mere alvorlige mangler.

Zinkmangel opstår let på grund af det høje indhold af fytinsyre i en typisk vegetarisk kost samt lavere niveauer af zink i vegetabilske fødevarer.

En anden udbredt mangel blandt vegetarer og veganere er omega-3-fedtsyrerne i de vigtige former EPA og DHA. ALA, som findes i frø og nødder, omdannes kun i meget begrænset grad til EPA og DHA i kroppen. Omdannelsesraten ligger typisk på mellem 0–9%. Derfor er plantebaserede kilder ikke tilstrækkelige til at opfylde kroppens behov for omega-3 i formerne EPA og DHA. Vegetabilske former for DHA vurderes generelt ikke at være lige så effektive.

D3-vitamin er også svært at få nok af i de nordiske vintermåneder, selv for ikke-vegetarer. For strikse vegetarer og veganere er det endnu vanskeligere at opnå tilstrækkelige niveauer af D3-vitamin uden kosttilskud i disse måneder.

Rygere eller personer, der udsættes for giftstoffer, har brug for ekstra næringsstoffer

Forskning viser, at rygere har markant lavere niveauer af C-vitamin i blodet, uanset hvor sundt de ellers spiser. Dette gælder på tværs af køn, alder, vægt, etnicitet og alkoholforbrug. (Schectman, G. et al., American Journal of Public Health, 1989). Dette er ikke kontroversielt, da C-vitamin er en antioxidant, og cigaretrøg – både aktiv og passiv – indeholder mange frie radikaler, der nedbryder kroppens antioxidanter. Personer, der udsættes for giftstoffer i bymiljøer eller industrielle miljøer, kan også have gavn af ekstra tilskud af antioxidanter.

Personer med fordøjelsesproblemer har brug for ekstra næringsstoffer

Personer med mave-tarmproblemer har ofte svært ved at fordøje og optage næringsstoffer. Der findes forskning, der viser, at kosttilskud er en sikker og effektiv langtidsbehandling af både milde og alvorlige tarmproblemer. (Borody TJ, et al., Journal of Clinical Gastroenterology, 2003), (Shen J, et al., Inflammatory Bowel Diseases, 2014). Derudover har forskning vist, at sund probiotika kan have en gavnlig effekt på flere typer mave- og tarmproblemer. (Gionchetti P, et al., Gastroenterology, 2003).

Personer, der bor på nordlige breddegrader, har brug for ekstra næringsstoffer i vintermånederne

Illustreret Videnskab skrev i september 2010, at D-vitamin er en nøglefaktor for kroppens immunforsvar. Artiklen nævnte også, at størstedelen af den svenske befolkning lider af D-vitaminmangel i vintermånederne, hvilket ikke er optimalt, da forskere verden over finder stærke beviser for en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og risiko for helbredsproblemer. (Cashman KD et al., American Journal of Clinical Nutrition, 2016).

Når solens stråler rammer huden i sommerhalvåret, dannes D-vitamin. Men om vinteren i Norden er solen for svag til at producere D-vitamin. Solcreme kan også reducere D-vitaminproduktionen betydeligt. For eksempel reducerer en solfaktor på 8 D-vitaminproduktionen med 95 %. Et tilskud af D-vitamin anbefales derfor til alle i vinterhalvåret. Hvis D-vitaminniveauerne ikke stiger, selv med tilskud, kan det være nødvendigt med ekstra magnesium, da enzymet, der aktiverer D-vitamin, er afhængigt af magnesium for at fungere korrekt.

Kosttilskud kan være vigtigere, end man tror

Vi tror ofte, at vi spiser varieret, men gør det ikke i praksis. Selv de, der spiser varieret, risikerer at få for lidt næringsstoffer. Vores jord er udtømt for næringsstoffer, tarmubalancer er almindelige, og vi bliver udsat for flere giftstoffer end nogensinde før. Desuden er de anbefalede daglige indtag fastsat for at undgå mangelsygdomme – ikke for at optimere kroppens funktioner.

Kosttilskud handler i dag ikke kun om at undgå mangelsygdomme, men også om at optimere helbredet, støtte tarmenes sundhed, håndtere stress, optimere sportslige præstationer, sikre en god graviditet, give ammede spædbørn tilstrækkelige omega-3-fedtsyrer, reducere skader fra cigaretter og biludstødning eller som en forsikring mod fødevarer med lavt næringsindhold. Vi har mange succesoplevelser fra personer, der er blevet hjulpet af vores kosttilskud og sundhedsprotokoller.

Kontakt os på [email protected], hvis du ønsker et skræddersyet sundhedsprotokol.

Forfatter