MSM
Svovl er et vigtigt kemisk grundstof, men på trods af dette er det forblevet noget af en skjult aktør i næringsverdenen. Nye opdagelser tyder dog på, at svovl er vigtigere, end vi måske har troet.
Tidligere var det almindeligt, at folk tog på kursteder og badede i svovlrige kilder for at lindre problemer med ledene. Adskillige undersøgelser er blevet udført for at se, hvad der sker med personer med ledproblemer, der behandles på kursteder med lerindpakninger og/eller badning i svovlholdigt vand fra Dødehavet. Resultaterne tyder på, at især badene har en positiv effekt.
MSM er svovl
Det er også interessant, at mange af de steder, hvor befolkningen lever ekstra længe - de såkaldte blå zoner som Costa Rica, Ikaria, Okinawa og Sardinien - ofte består af vulkansk jord, der er rig på blandt andet svovl. Methylsulfonylmethan (MSM) er en meget svovlrig forbindelse med 35 % organisk svovl.
Svovl og MSM godt for
Alle celler indeholder svovl, både hos dyr og planter. I menneskekroppen er svovl det mest almindelige mineral efter calcium og fosfor. Vi har især meget svovl i væv som knogler, brusk, led, hår, hud og negle, samt i myelinet, der fungerer som et beskyttende lag omkring vores nerveceller. Svovl opbygger kroppens strukturer.
Svovl er også nødvendig for sunde, elastiske cellevægge, så forskellige væsker kan transporteres ind og ud af cellerne. Det betyder, at svovl også hjælper med at opretholde syre-base-balancen i kroppen. Hvis denne væsketransport ikke fungerer korrekt, kan der opstå betændelse og smerte, og der er større risiko for visse neurodegenerative sygdomme.
Allerede i 1930'erne kunne forskere påvise, at personer med ledproblemer led af svovlmangel og blev bedre, når mineralet blev tilført. Ud over den opbyggende effekt på brusk- og ledvæv har man for nylig også forstået, at svovl hæmmer forskellige enzymer, der nedbryder disse materialer i kroppen. Kort sagt ville kroppen ikke have nogen struktur overhovedet, hvis den helt manglede svovl og blot var en formåløs masse.
MSM godt for afgiftning
En anden funktion for svovlet er at bistå kroppens afgiftningsprocesser. Mineralet er nødvendigt blandt andet for produktionen af galde i leveren og for at fremstille antioxidanterne alfa-lipoinsyre og glutation, der nedbryder mange forskellige giftstoffer, lægemidler, steroidhormoner og andre forbindelser i kroppen.
Svovl indgår også i flere svovlbærende stoffer, især aminosyrerne methionin, cystein og cystin, men også i B-vitaminerne thiamin, pantotensyre og biotin, samt hormonet insulin. Det betyder, at vi skal få tilstrækkeligt med svovl, så kroppen både kan omsætte fedt, kulhydrater og glukose (hvilket B-vitaminerne bidrager til) og producere tilstrækkeligt med insulin - noget der selvfølgelig er ekstra vigtigt, hvis man har diabetes.
Og det er ikke alt. Forskellige metabolitter, der indeholder svovl, herunder antioxidanten glutation, samvirker med en lang række andre forbindelser, der har vigtige opgaver i kroppen, såsom omega-3- og omega-6-fedtsyrer, selen, zink, kobber og magnesium, samt C- og E-vitamin og andre antioxidanter. Ifølge forskerne Marcel Nimni, Bo Han og Fabiola Cordoba, der har skrevet artiklen "Are we getting enough sulfur in our diet," tyder stadig mere på, at glutation og andre svovlholdige metabolitter spiller en afgørende rolle for at mekanismerne, hvor de nævnte næringsstoffer indgår, fungerer.
Svovl og MSM i mad
For at få tilstrækkeligt med svovl er det vigtigt at spise mad, der indeholder de svovlbærende aminosyrer methionin og cystein. Kroppen kan selv producere de andre svovlrige aminosyrer - cystin, glutation og taurin. Sådan mad inkluderer blandt andet økologisk æggeblomme samt kød fra græssende dyr, skaldyr og vildfanget fisk.
Derudover er der mange planter, der er gode til at optage svovl fra jorden og videregive det til os gennem forskellige organiske svovlforbindelser. Eksempler inkluderer kålplanter som rødkål, broccoli og bok choy, løgplanter som hvidløg, rødløg og purløg samt stilkplanter som selleri, fennikel og asparges. Valnødder, mandler, sesamfrø, kokosnødder, oliven, bananer og ananas samt alle typer bælgfrugter (blød altid og tryk kog altid bælgfrugter, hvis du vil spise dem) er også gode kilder, men problemet med disse planter er, at de ofte indeholder mange antinæringsstoffer.
Desværre er svovl blevet en mangelvare i flere dele af verden på grund af udpinte jordarter. Moderne, højtydende intensivt landbrug tilfører store mængder kunstgødning, der indeholder tre stoffer: kvælstof, fosfor og kalium. Det betyder, at andre mineraler konkurreres ud, herunder svovl.
De svovlbærende aminosyrer methionin og cystein lagres ikke i stor udstrækning i kroppen, bortset fra som reduceret glutation (GSH) i leveren. Det meste af overskuddet oxideres til sulfat og udskilles via urinen. Derfor er vi afhængige af en konstant indtagelse gennem kosten. Da glutation er nødvendig for kroppens afgiftningsprocesser og forsvar mod oxidativt stress, vil led og brusk mangle, hvis der er mangel på svovl i kroppen. Ledene er jo ikke lige så vigtige for vores overlevelse som hjernen og leveren. I så fald kan svovlrige kosttilskud som MSM og glukosaminsulfat være til gavn.
Svovl og MSM som kosttilskud
Svovl kan ikke købes som kosttilskud, men derimod i form af det naturlige stof methylsulfonylmethan (MSM). MSM består af 35 procent organisk svovl og findes hos alle hvirveldyr og i planter. Stoffet kan også fremstilles kunstigt, hvor plantemolekylet lignin fra fyr bruges mest.
Udover sin rolle som svovlgiver synes MSM også at påvirke omsætningen af svovl i kroppen, men præcis hvordan denne funktion fungerer, er endnu ikke klarlagt.
En klinisk undersøgelse fra 2006 viste, at 3 gram MSM, der blev taget to gange dagligt i 12 uger, førte til markant mindre smerte hos personer med slidgigt i knæene. I et andet forsøg fra 2016 med 120 personer med slidgigt viste MSM kombineret med den antiinflammatoriske urt boswellia bedre resultater end behandling med glukosaminsulfat. Men en tredje undersøgelse fra 2004 viste, at en kombination af MSM og glukosamin på 118 personer med slidgigt fungerede bedre end når de blev taget hver for sig. Yderligere forsøg med MSM viser, at kosttilskuddet også reducerer træningsømhed og skader på større muskler.
Andre gode måder at få svovl fra kosttilskud er at tilføre de svovlbærende aminosyrer methionin og cystein. Også svovlbærerne alfa-lipoinsyre og glukosaminsulfat kan være gode at tilføre som kosttilskud. Glukosamin hjælper med at transportere svovlet ind i brusken, mens alfa-lipoinsyre er en kraftfuld antioxidant, der også hjælper kroppen med at genbruge andre brugte antioxidanter og øger forbrændingen af glukose i cellerne. Lipoinsyren binder også til tungmetaller og udskiller dem fra kroppen.
Vi kan også få svovl ved at bade i svovlrige kilder eller vand, hvor svovlholdige stoffer som f.eks. magnesiumsulfat (badesalt) er tilsat. Sådan vand bør dog ikke drikkes.
Svovldioxid, sulfitter og MSM
MSM indeholder den organiske form af svovl og skal ikke forveksles med uorganiske svovlforbindelser, der dannes ved forbrænding af svovl. Sådanne forbindelser inkluderer blandt andet svovldioxid og forskellige sulfitter, der ofte bruges som konserveringsmidler i fødevarer og kan forårsage overfølsomhedsreaktioner.
Er MSM sikkert?
MSM er en velafprøvet substans og har vist sig at være helt sikkert, selv i høje doser. MSM er effektiv i doser mellem cirka 1,5 gram og 6 gram. Anbefalingen er at starte med omkring 500 milligram og gradvist øge dosis over et par uger. Da MSM øger mængden af glutation i kroppen, øger det kroppens evne til at afgifte sandsynligvis. Dette kunne eventuelt føre til såkaldte afgiftningssymptomer, såsom hududslæt, hvis man starter med en for høj dosis. At få høje doser MSM via maden er svært. Selv på en plantebaseret kost får man kun omkring 5 milligram MSM om dagen.
For at finde et godt MSM-produkt bør man se på, hvordan det er produceret. Det bedste er, hvis det er fremstillet ved destillering, da eventuelle urenheder som tungmetaller fjernes under processen. Produktion ved krystallisering er dog mindre omkostningsfuld og giver en billigere endelig produkt. Det MSM, som Greatlife.se sælger, er fremstillet ved destillering og desuden på verdens eneste anlæg, der kan forhindre krydskontaminering (f.eks. med tungmetaller), der kan opstå, hvis andre svovlholdige produkter fremstilles på samme sted.
Hvordan kan MSM hjælpe?
De fleste tager MSM for at få bedre hud, hår og negle samt for at mindske problemer med inflammation, smerte i led og slidgigt. Der er også mange, der tager MSM for afgiftning og for at mindske såkaldt "lækker tarm". Nogle tager også MSM for birkepollenallergi.
Kilder & videnskabelige referencer
Sukenik S1. Isr J Med Sci. 1996 Jul;32 Suppl:S16-9.
Ben D. Senturia. J Bone Joint Surg Am, 1934 Jan; 16 (1): 119 -125.
M. X. Sullivan, W. C. Hess. J Bone Joint Surg Am, 1934 Jan; 16 (1): 185 -188.
Vignon E1, Mazières B, Richard M, Annefeld M. In vitro evaluation of a chondro-protector]. [Article in French]. Rev Rhum Mal Osteoartic. 1990 Oct 30;57(9 ( Pt 2)):15S-18S.
Nimni ME1, Han B, Cordoba F. Are we getting enough sulfur in our diet? Nutr Metab (Lond). 2007 Nov 6;4:24.
The Sulphur Institute [Internet: https://www.sulphurinstitute.org/pub/a03c65e4-a45a-9e08-38d6-c11894ec8992]
Kim LS, Axelrod LJ, Howard P, Buratovich N, Waters RF. Osteoarthritis Cartilage. 2006 Mar;14(3):286-94.
Usha PR, Naidu MU. Clin Drug Investig. 2004;24(6):353-63.
Nakhostin-Roohi B1, Barmaki S, Khoshkhahesh F, Bohlooli S. J Pharm Pharmacol. 2011 Oct;63(10):1290-4.
Barmaki S, Bohlooli S, Khoshkhahesh F, Nakhostin-Roohi B. J Sports Med Phys Fitness. 2012 Apr;52(2):170-4.
Nakhostin-Roohi B, Niknam Z, Vaezi N, Mohammadi S, Bohlooli S. Iran J Pharm Res. 2013 Fall;12(4):845-53.
Karabay AZ, Koc A, Ozkan T, Hekmatshoar Y, Sunguroglu A, Aktan F, Buyukbingol Z. Int J Mol Sci. 2016 Jul 15;17(7).
Kang DY, Darvin P, Yoo YB, Joung YH, Sp N1, Byun HJ, Yang YM1. Int J Oncol. 2016 Feb;48(2):836-42. doi: 10.3892/ijo.2015.3277.
S P N, Darvin P, Yoo YB, Joung YH, Kang DY, Kim DN et al. BMC Can. 2015 Jun 19;15:474. doi: 10.1186/s12885-015-1445-0.
Caron JM. PLoS One. 2015 Nov 4;10(11):e0141565.
Kamel R, El Morsy EM. Arch Pharm Res. 2013 Sep;36(9):1140-8.
Kim JH, Shin HJ, Ha HL, Park YH, Kwon TH, Jung MR et al. World J Hepatol. 2014 Feb 27;6(2):98-106. doi: 10.4254/wjh.v6.i2.98.
