Råd og tips til skjoldbruskkirtlen med Karin Björkegren Jones

Karin:

Skjoldbruskkirtelproblemerne er steget i Sverige. I dag er næsten en halv million diagnosticerede, hvad tror du, det skyldes?

Patrick:

Selvom man selvfølgelig ikke kan give et definitivt svar på, hvorfor flere, relativt set, behandles for skjoldbruskkirtelsygdomme i dag sammenlignet med for ti år siden, tør jeg påstå, at det ikke handler om bedre undersøgelsesmetoder, men om andre faktorer. Jeg vil også påpege, at jeg tror, at der er et stort mørketal, især når det gælder hypothyreose, det vil sige underfunktion i skjoldbruskkirtlen. Jeg tror, at flere end man aner lever med problemer relateret til skjoldbruskkirtlen uden at vide, at problemerne egentlig stammer fra en dysfunktionel skjoldbruskkirtel, og desværre tror jeg, at sundhedsvæsenet ofte overser at diagnosticere disse korrekt. En vigtig del af stigningen i antallet af skjoldbruskkirtelsyge, som i øvrigt er meget stor, tror jeg, handler om en kombination af livsstilsfaktorer. For at forstå, hvordan livsstil og skjoldbruskkirtlen hænger sammen, skal man først se på fysiologien omkring skjoldbruskkirtlen og dens forbindelse til andre organer i kroppen.

Skjoldbruskkirtelhormonerne (T3 og T4) regulerer basalmetabolismen, og hver eneste celle i kroppen har brug for skjoldbruskkirtelhormoner for at regulere sin metabolisme. Øget skjoldbruskkirtelproduktion får dog flere konsekvenser end bare øget kropstemperatur og hurtigere puls. Ved at kroppens cellers stofskifte øges, påvirkes også kroppen og hjernens vækst hos børn, og nervesystemet aktiveres i højere grad.

Skjoldbruskkirtelhormoner er for øvrigt ikke kun vigtige for mennesker. For eksempel udvikler frølarver sig ikke til frøer, hvis man fjerner skjoldbruskkirtelhormonerne fra frølarverne. Derudover vil en øget produktion af skjoldbruskkirtelhormoner føre til, at man forbrænder mere lagret energi i form af glykogen, og det omvendte sker naturligvis ved nedsat skjoldbruskkirtelhormonproduktion.

Skjoldbruskkirtelhormoner regulerer fedtstofskiftet, og øgede niveauer af skjoldbruskkirtelhormoner betyder øget fedtstofskifte, hvilket igen betyder, at plasmakoncentrationer af kolesterol og triglycerider stiger ved hypothyreose, det vil sige, kolesterol og triglycerider er omvendt korreleret med skjoldbruskkirtelhormon-koncentrationen. Det kan være vigtigt at vide, hvis man diagnosticeres med forhøjede lipider; måske er det primære problem, at man lider af en subklinisk hypothyreose?

Skjoldbruskkirtelhormoner bidrager også til, at blodkarrene udvides, blodgennemstrømningen øges, og blodtrykket falder. Skeletvækst kræver skjoldbruskkirtelhormoner, og også det centrale nervesystem og det autonome nervesystem kræver skjoldbruskkirtelhormoner. Det, der også er værd at nævne, er, at en underproduktion af skjoldbruskkirtelhormoner kan føre til, at man føler sig mentalt langsom, og underproduktion er også forbundet med infertilitet.

For høj produktion fører derimod til, at man kan føle sig nervøs og bekymret. Skjoldbruskkirtlen påvirker også menstruationscyklussen og muligheden for at blive gravid. Hypothyreose kan føre til, at for meget af hormonet prolaktin produceres. Prolaktin hjælper med at producere brystmælk, men modvirker også ægløsning, så at forsøge at blive gravid med underfunktion i skjoldbruskkirtlen er hverken nemt eller en god idé. Det samme gælder for øvrigt ved overfunktion i skjoldbruskkirtlen; det er ikke en god idé at forsøge at blive gravid med hypertyreose.

Skjoldbruskkirtlen påvirkes af hypothalamus og hypofysen. Tyreotropinfrigivende hormon (TRH) dannes i hypothalamus i hjernen. Det stimulerer hypofysen til at producere thyreoideastimulerende hormon (TSH), som igen fortæller skjoldbruskkirtlen at danne og frigive skjoldbruskkirtelhormoner til blodet. Hvis der er meget T3 og T4 i blodet, falder TSH, og omvendt. Det er en klassisk negativ feedback-loop. Der findes ikke et organ i kroppen, som ikke påvirkes af skjoldbruskkirtelhormonerne, og det er utrolig vigtigt, at skjoldbruskkirtlen fungerer som den skal, for at man skal føle sig godt tilpas. Hvorfor er der så flere og flere, der bliver diagnosticeret med skjoldbruskkirtelsygdomme?

Jeg tør påstå, at et øget niveau af kronisk stress blandt befolkningen er en af de mere usynlige faktorer, der bidrager til problemer med skjoldbruskkirtlen. Binyrerne, som producerer flere vigtige hormoner, herunder stresshormonet kortisol, har en tydelig forbindelse til skjoldbruskkirtlen. Forskning viser, at kronisk stress reducerer niveauerne af T3 og T4 i blodet.

En anden faktor, som jeg tror, bidrager til, at flere personer bliver syge af skjoldbruskkirtelsygdomme, er den større eksponering for giftstoffer. Blandt andet halogenerne klor, fluor og brom påvirker skjoldbruskkirtlen negativt. Jod, som er nødvendigt for at kunne producere skjoldbruskkirtelhormoner, er også en halogen, og de andre halogener er så tæt på jod, at de kan optages af skjoldbruskkirtlen i stedet for jod, hvilket ikke er godt for hverken skjoldbruskkirtlen eller produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner.

Skjoldbruskkirtlen påvirkes også negativt af tungmetaller, PCB, dioxin, pesticider og ukrudtsmidler. Et andet giftstof, der påvirker skjoldbruskkirtlen, er kviksølv. Det modvirker selen, et stof, der er nødvendigt for skjoldbruskkirtlen. Derudover har vi i Sverige selenfattige jorder, hvilket ikke gør situationen bedre. Vi bliver udsat for flere giftstoffer i dag end tidligere, og jeg tror, det påvirker skjoldbruskkirtlen meget negativt.

En øget andel af personer med mave- og tarmproblemer tror jeg også påvirker statistikken for skjoldbruskkirtelsygdomme. Autoimmune sygdomme og inflammationer i kroppen er forbundet med tarmfloraen, og jeg tror, vi vil få mere forskning, der korrelerer tarmfloraen med skjoldbruskkirtlens sundhed.

Det er måske langtfra, men den kroniske eksponering for blåt lys om aftenen fra telefoner, tablets og skærme påvirker søvnkvaliteten negativt, hvilket igen øger risikoen for udskillelse af stresshormoner udenfor den normale kurve. Jeg tror også, det bidrager til problemer med skjoldbruskkirtlen og mange andre helbredsproblemer i langt højere grad, end man skulle tro.

Ernæringsmangel er selvfølgelig en faktor for skjoldbruskkirtelproblemer, og vi i de nordiske lande har fået dårligere kostvaner. Det er ganske enkelt en større del af befolkningen, der spiser dårligere, og skjoldbruskkirtlen kræver, ligesom alle andre organer og kirtler, et konstant tilførsel af specifikke næringsstoffer. Hvis de ikke er til stede i den nødvendige mængde, fungerer organerne ikke som de skal.

Måske er det også sådan, at defekte skjoldbruskkirtelhormonreceptorer i målcellerne, det vil sige skjoldbruskkirtelhormonresistens, er steget blandt befolkningen, men det er ren spekulation. Jeg ville ikke satse penge på netop den faktor.

Jeg tror, at alle disse faktorer sammen bidrager til, at relativt flere diagnosticeres med skjoldbruskkirtelsygdomme i dag.

Karin:

De fleste af dem er kvinder. Hvorfor tror du, kvinder rammes af dette?

Patrick:

Otte ud af ti, der får en skjoldbruskkirteldiagnose, er kvinder. Tre gange så mange kvinder som mænd rammes af det store C i skjoldbruskkirtlen. Der er meget store forskelle, hvilket gør spørgsmålet ekstra vigtigt. Kvinder producerer som bekendt betydeligt mere østrogen end mænd, og østrogen påvirker skjoldbruskkirtlen både direkte og indirekte. Østrogen øger blandt andet leverens produktion af thyroxinbindende globulin, det vil sige transportproteinet, der binder sig til T3 og T4. Hvis man får øgede niveauer af østrogen, vil det føre til, at især frit T4 reduceres, hvilket øger TSH. Hvis man inddrager problemerne med østrogendominans i skjoldbruskkirtlequationen, får man måske en yderligere forklaringsparameter på, hvorfor flere rammes end tidligere og hvorfor flere kvinder end mænd rammes. En anden grund til, at flere kvinder end mænd rammes, er, at kvinder er mere følsomme end mænd for de effekter, som jodmangel har på skjoldbruskkirtlen.

Hvis jeg må spekulere frit, er det måske også sådan, at vores kultur og samfund, der har sat urimelige krav på kvinder i dag, er en medvirkende årsag til, at flere kvinder end mænd får skjoldbruskkirtelproblemer. Kvinder skal bære, føde og amme børn, samtidig med at de skal gøre kometkarriere på arbejdsmarkedet. De skal se ud som 35 år, når de er 55 år, have et perfekt hjem, være glade, være aldrig fejlfri mødre, døtre og partnere. Det er heller ikke usædvanligt, at kvinder tager mere ansvar for familielogistikken end mænd med alt, hvad det indebærer, når det gælder at hente og aflevere på børnehave og skole. Derudover er der et glastag, der gør, at dygtige kompetente kvinder har sværere ved at komme frem i karrieren og ikke værdsættes, set i forhold til løn, lige så højt som deres mandlige modparter. Det ville forbløffe mig, hvis dette ikke skaber en form for kronisk stress hos kvinder, og stress er, som jeg fortalte før, en vigtig parameter i skjoldbruskkirtelproblematikken.

Karin:

Hvordan kan kosttilskud hjælpe?

Patrick:

Hver eneste celle, proces og funktion i kroppen kræver den rette næring, ikke kun skjoldbruskkirtlen. Hvis man lider af næringsmangel, kan man gøre alt andet rigtigt, hvad angår sundhed, uden at få det meget bedre. Man må simpelthen rette op på næringsmangler for at få det helt godt, og det gælder virkelig for skjoldbruskkirtlen.

Jod: Alle ved, at jod er absolut nødvendigt for produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner. 100–300 mikrogram jod per dag er normalt nok til en normal produktion af T3 og T4. Hvis man mangler jod, vil skjoldbruskkirtlen forstørres for at forsøge at producere flere skjoldbruskkirtelhormoner, hvilket med tiden kan føre til struma. Jodmangel er den mest almindelige årsag i verden til, at skjoldbruskkirtlen ikke producerer nok skjoldbruskkirtelhormoner. Et problem med nutidens livsstil er, at havsalt, som er meget populært og som jeg selv bruger, ikke indeholder nogen nævneværdige mængder jod. Selvom jeg bruger Celtics rene havsaltet, ved jeg, at det ikke giver mig den jod, jeg har brug for. Jeg får mit jod fra fisk og skaldyr, men tager også ekstra iosoljod regelmæssigt, men ikke billig kaliumjodid. Hvis man lider af hypertyreose, det vil sige overfunktion i skjoldbruskkirtlen, ville jeg dog personligt sikre mig, at jodmangel virkelig er til stede, før jeg tog ekstra jod.

D-vitamin: De fleste ved nok, at D-vitamin er vigtigt for mere end kun stærke knogler og kalciumomsætning i kroppen. Forskning omtaler D-vitamin som et prohormon, der er involveret i inflammation, det store C, metabolisk syndrom, problemer med både hjerte og kredsløb, men også autoimmune problemer som Hashimotos og Graves. Forskning viser også, at udtrykket af D-vitaminreceptorer og enzymet 1-α-hydroxylase, der bruges til at konvertere inaktivt D-vitamin til aktivt, øges ved det store C i skjoldbruskkirtlen. De fleste receptorer for D-vitamin findes faktisk i tarmene, nyrerne og i skjoldbruskkirtlen. Man skal få tilstrækkelige mængder D-vitamin for at have et velfungerende skjoldbruskkirtelsystem. Alle vitaminer er vigtige, og man må ikke have mangler, hvis man skal have det godt, men hvis jeg skulle vælge ét vitamin, som jeg absolut ikke ville mangle, så er det måske netop D-vitamin. Der er forskning, der viser, at patienter med hypothyreose ofte lider af D-vitaminmangel. Det er virkelig vigtigt at have tilstrækkelige niveauer af D-vitamin, især hvis man har problemer med skjoldbruskkirtlen.

Selen: Selen er virkelig vigtigt for skjoldbruskkirtlen. Det er det organ i kroppen, der har mest selen per gram væv af alle kroppens organer. Selen fungerer som en antioxidant i skjoldbruskkirtlen, men er også vigtig for omsætningen af skjoldbruskkirtelhormoner. Forskning viser desuden, at personer med autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme (som har antistofferne TPO-ak, TG-ak eller TRAK) får reducerede niveauer af antistoffer, bedre skjoldbruskkirtelstatus ifølge ultralyd og også forbedret livskvalitet, når de tager selen. Det gælder også Graves oftalmopati, det vil sige den øjensygdom, der kan opstå ved giftstruma, hvor tilskud af selen ser ud til at forbedre tilstanden ifølge forskning. I Sverige har vi selenfattige jorder, så det er ekstra vigtigt for os her.

Zink: Zink er vigtigt, hvis man har problemer med skjoldbruskkirtlen. Zink er, ligesom selen og kobber, nødvendig for at danne skjoldbruskkirtelhormoner og for omdannelsen af T4 til T3. På den anden side er skjoldbruskkirtelhormoner nødvendige for at kunne optage zink korrekt. Hvis man lider af hypothyreose, er det ekstra vigtigt at tage zink, da hypothyreose kan føre til zinkmangel. Der er forskning, der tyder på, at hårproblemer, for eksempel tørt, tyndt og skrøbeligt hår, som hypothyreose kan føre til, ikke bliver bedre, før man tager zinktilskud. Zink hjælper som bekendt med at opretholde normalt hår, hud og negle.

Jern: Jernmangel påvirker skjoldbruskkirtlen negativt. Der er en korrelation mellem hypothyreose og jernmangel; personer med hypothyreose har i gennemsnit lavere jernniveauer end raske personer. Kombinationen af lavt jern og lavt jod reducerer frit T3 og øger TSH.

Tyrosin og Vitamin B12 og Vitamin B6: 40 % af alle hypothyreosepatienter lider af mangel på vitamin B12, og det er meget almindeligt med B12-mangel blandt vegetarer og veganere. Det er heller ikke usædvanligt med mangel på L-Tyrosin blandt vegetarer og veganere. L-Tyrosin er en aminosyre, der konverterer dopamin til noradrenalin med hjælp af vitamin B6 og C-vitamin. Noradrenalin er en neurotransmitter i det sympatiske nervesystem, som stimulerer hypothalamus og hypofysen til at aktivere produktionen af skjoldbruskkirtelhormon i skjoldbruskkirtlen via hormonerne TRH og TSH. Man har altså brug for tilstrækkelige mængder tyrosin, C-vitamin og B6 for en velfungerende skjoldbruskkirtel, især hvis man er vegetar eller veganer.

Urter: Der er også urter, der har en gavnlig effekt på skjoldbruskkirtlen. Leveren er A og O for skjoldbruskkirtlen, da leveren blandt andet hjælper med omdannelsen af T4 til T3. Jeg synes også, at Ashwaganda i formen Sensoril, en kraftfuld adaptogen, er utroligt god, hvis man lider af skjoldbruskkirtelproblemer gennem sin funktion på binyrerne.

Når det gælder alle kosttilskud, er kvalitet A og O. Det er nemt at sige, at man skal tage vitamin X, Y, Z, men man glemmer ofte, at det er mindst lige så vigtigt at være omhyggelig med, hvilken form for X, Y, Z man tager. Det er ofte bedre at lade være med at tage kosttilskud overhovedet, end at tage kosttilskud af dårlig kvalitet. Jeg synes, at Innate Response og MegaFood slår alt, jeg tidligere har mødt.

Karin:

Hvordan tager man sig af sin skjoldbruskkirtel? Hvordan skal man tænke?

Patrick:

Jeg tror, man skal se helbredelsen af en ikke helt fungerende skjoldbruskkirtel i et meget bredt perspektiv. En livsstilsændring er A og O, hvor kost, ernæring, fysisk aktivitet, søvn, undgåelse af blåt lys, restitution, meditation og stort fokus på stresshåndtering skal indgå i opskriften. Jeg har skrevet en bog om sundhed PXP – Ditt bästa jag, som omfatter meget af det, jeg synes er vigtigt at tænke på. Desværre tror jeg ikke, man kan overse visse dele af sundhedsekvationen og tro, at man vil føle sig helt godt, og det gælder måske især skjoldbruskkirtelproblemer.

Karin:

Jeg tænker, at jeg nok har haft hypothyreose, før jeg fik det store C, og ser også en sammenhæng. Jeg vil forsøge at forske lidt i det. Men hvad tænker du, når jeg siger sådan?

Patrick:

Absolut. Der er en undersøgelse, der blev offentliggjort i European Journal of Endocrinology i 2016, som tager spørgsmålet om en forbindelse mellem skjoldbruskkirtelproblemer og det store C i brystet op, men forskerne skriver, at de fandt en øget risiko for det store C i brystet ved hypertyreose og en lidt reduceret risiko for det store C i brystet ved hypothyreose. Logikken bag dette ville være, at høje niveauer af skjoldbruskkirtelhormoner har en østrogenlignende effekt i laboratoriestudier. Der er selvfølgelig brug for flere studier, men jeg tror, at forskerne er på sporet, selvom man ikke kan tale om noget kausalt forhold.

Forfatter