De gavnlige bakterier i tarmen har flere vigtige funktioner, og vi ville ikke overleve uden dem. De vigtigste funktioner er at forhindre, at skadelige bakterier eller andre patogene mikroorganismer som svampe og vira formerer sig uforholdsmæssigt meget, at nedbryde galdesyrer, producere kortkædede fedtsyrer, såkaldte SCFA, producere arginin og glutamin, syntetisere vitamin K og folsyre, stimulere produktionen af immunglobulin A – en antistof, der findes i blandt andet tarmslimhinden og spiller en stor rolle for immunforsvaret i slimhinden, bidrage til dannelsen af antiinflammatoriske cytokiner og nedregulere proinflammatoriske cytokiner samt bidrage til at fremkalde såkaldte regulatoriske T-celler, som forhindrer autoimmune reaktioner.
Tarmbakterier, overvægt og fedme
Der findes forskning, der viser, at bakteriefloraen i tarmen også er forbundet med kropsvægt. Eksempelvis er bakteriestammen Lactobacillus rhamnosus blevet rapporteret at reducere kropsvægten hos mus, selvom disse mus ikke indtager færre kalorier. Det tyder på, at tarmfloraen på en eller anden måde påvirker enten mitokondrierne eller hormonerne. Forskning viser desuden, at personer, der lider af fedme, har en lavere bakteriemangfoldighed sammenlignet med normalvægtige personer. Derudover viser forskning, at mus, som får tarmflora transplanteret fra en overvægtig person, lettere tager på i vægt, end hvis de får tarmflora fra en normalvægtig person. En velfungerende tarmflora og en fordøjelse i balance er vigtig for at opnå og vedligeholde en sund vægt. Der er også forskning, der antyder, at der endda findes proinflammatoriske tarmbakterier, som kan føre til fedme.
Tarmflora, probiotika, IBS og IBD
IBS, irritabel tyktarm, er en af de mest almindelige tarmsygdomme i verden. Øget gennemtrængelighed og især unormal tarmflora kan føre til øget aktivering af tarmens immunforsvar, hvilket igen kan have en forbindelse til IBS. Forskning viser desuden, at personer, der lider af IBS, kan opleve forbedringer, når de tager probiotiske tilskud, der indeholder gavnlige tarmbakterier. Ændringer i tarmfloraen hos personer, der lider af IBS, i kombination med utæt tarm, kan medføre, at bakterier og/eller biprodukter fra bakterier passerer tarmens epitelceller og risikerer at aktivere stamceller og immunceller. Disse frigiver igen stoffer, som påvirker mave-tarm-kanalen negativt hos personer med IBS. Tilskud af visse bakteriestammer, såsom Lactobacillus reuteri, Lactobacillus rhamnosus, Lactobacillus plantarum, Lactobacillus acidophilus og Lactobacillus casei, har vist sig at reducere gener forbundet med IBS. Forskning viser desuden, at tilskud af mælkesyrebakterier af høj kvalitet kan bidrage til at modvirke gener som betændelse i ileum (den sidste del af tyndtarmen) og ileocækalklappen, samt at dem, der er blevet fri for betændelsen, ikke får betændelsen tilbage i samme omfang som dem, der ikke tager tilskud af mælkesyrebakterier.
